Opdateret den. 18.07-2001

Bekendtgørelsen om radioprøver.:


<<  Tilbage til forsiden

 

 

I luften med D-Licensen !!

 

 

Copyright 2001

 

 

OZ5Z, Finn Stampe Mikkelsen

 

Forord.

Foråret 2001 kom Telestyrelsen med et nyt, længe ventet cirkulære. Cirkulæret indeholdt nogle forandringer for de hidtidige licenskategorier, men mere interessant, så var der også kommet en ny kategori.

D-licensen, også kalde operatørlicensen, var kommet til og skulle med meget begrænset teknisk viden, sikre større tilgang til amatørradio hobbyen.

Dette gjorde dog, at behovet for noget nyt undervisningsmateriale for netop denne licens opstod. Materialet skulle være let tilgængeligt og alligevel sørge for en rimelig forståelse af, hvad pensum bestod af.

I dette materiale er der lagt vægt på, at beskrive forholdene/kravene så godt som muligt. Nogle få gange er der gået udenfor pensum, men kun for lettere at anskueliggøre det som pensum forlanger.

For hvert kapitel er der træningsopgaver, som omhandler det netop gennemgåede og igennem materialet er der 7 opgavesæt, som akkumulerende tager det hidtil indlærte og træner dette. Bagerst i materialet er der et appendiks, som bør studeres sammen med det resterende materiale. Her drejer det sig om en del af pensum, som dog kan være svært at indlære hurtigt og derfor bør studeres over den tid, hele kursusforløbet varer.

Tak til Telestyrelsen og OZ1IKW, Niels Krogh Hansen, for det nødvendige baggrundsmateriale. Tak til OZ5PC, Jesper Garbøl for de viste illustrationer. Ligeledes stor tak til OZ1IZL, Jan Sørensen og OZ5PC, Jesper Garbøl, for deres korrekturlæsning af materialet.

God fornøjelse med materialet.

April 2001, OZ5Z/Finn Stampe Mikkelsen

 

 

 

Brugerrettigheder / Pligter.

Alle har ret til at benytte dette materiale, videregive det til anden person og kopiere/mangfoldiggøre det til brug ved kursusaktiviteter. Endvidere må det benyttes til hjemmestudier eller undervisningsbrug i forbindelse med amatørbevægelsen. Det er ikke forbeholdt EDR lokalafdelinger, men må benyttes i alle forum, når blot følgende retningslinier respekteres.

Materialet må ikke ændres, opdeles eller benyttes i anden end sin helhed. Oprindelige ophavsrettigheder forbliver hos forfatter og brugsrettighederne frigives kun i de tilfælde, hvor materialet benyttes i sin helhed til undervisning af personer, med henblik på en kommende licens. Det er ikke tilladt at benytte dele af dette materiale i eget materiale og ej heller at benytte materialet til undervisning sammen med andet materiale.

Af hensyn til materialets kvalitet, bedes alle brugere gøre forfatter opmærksom på eventuelle fejl eller forbedringer af materialet, således materialet kan rettes.

Vy 73 de OZ5Z/Finn





Indholdsfortegnelse:

Introduktion

Ledningsevne / Signaler

Enhederne : Ampere, Volt, Modstand, Watt

Frekvens, enheden Hertz

Strømforsyning

Batteridrift og forsyning fra lysnettet

Sikkerhedsforanstaltninger

Antenner / Fødeledninger

Centerfødet halvbølge-dipol

Kvartbølge vertikal antenne (GP antenne)

Retningsantenner (Yagi-Uda)

Koaxialkabler

Udbredelsesforhold

VHF/UHF udbredelsesforhold

Måling / Måleinstrumenter

Måling af DC og AC spænding og strøm, Modstand og Frekvens

Multi-meter instrumentet

Forstyrrelser og immunitet

Afhjælpning af forskellige typer forstyrrelser

Stationsbetjening

QSO-Teknik (Trafikafvikling og rapportgivning)

Simplex QSO

Repeatertrafik / QSO over repeater

Regler for fone QSO / Etablering af forbindelser

Specielle opkald/QSO’er

Contester / Særlig aktivitet

QSL-Kort

Kaldesignaler

IARU Båndplaner / Formål

Lovgivning (Dansk & International)

ITU / CEPT / Danske love og bestemmelser

Appendiks

  • Det fonetiske alfabet
  • Q-koder
  • Operationelle forkortelser
  • Nødsignaler / Nødtrafik
  • RST oversigt
  • IARU Båndplaner
  • Eksempler på QSO’er
  • Eksempel på logbog

4

5

 

 

10

 

 

16

 

 

 

 

25

 

31

 

 

36

 

44

 

 

 

 

 

 

 

 

 

53

 

59

 

 

 

 



 

 




































































 

Introduktion

Lidt historie.

Det at blive radioamatør, har igennem mange år, været anset som meget svært. Mange har haft den opfattelse, at der skulle en hel del teknisk viden til. En del tør teori og en masse formler. Det har været sandheden igennem mange år, indtil man i 1997 tog første skridt i retningen af en simplificering af pensum og dermed sikre en større tilgang til radioamatør hobbyen i Danmark. I 1997 indførtes novice-licensen, som havde været under forberedelse i længere tid. Der havde været spået meget omkring den og man mente den ville være tidsbegrænset og indeholde en del andre, frem for alt færre, ting end den gjorde. Novice-licensen blev positivt modtaget iblandt radioamatørerne og der er en del, der igennem denne licens har kunne komme med på radioen. Men det skulle ikke være det sidste man hørte til simplificeringen af kravene. Der blev fortsat, hvor arbejdet havde stoppet i 1997 og nu i 2001 indførtes så endeligt hvad man oprindeligt havde tiltænkt novice-licensen. Man indførte Operatør-licensen (Kategori D) og slækkede kravene i en sådan grad, at de fleste kan være med. Ingen teknisk viden, ingen formler, ingen brug af store matematisk beregninger. Kun basal viden om den grundlæggende teori, stationsbetjening, forstyrrelsesafhjælpning, love (danske & internationale) og sprogbrug / forkortelser. Helt igennem en overkommelig opgave for langt de fleste og helt sikkert noget der vil tiltale dem, der hidtil har afholdt sig fra at opnå licens på baggrund af de tekniske krav.

Operatør-licensen.

Operatør-licensen giver indehaveren mulighed for at deltage i stort set de fleste aktiviteter der finder sted indenfor amatørradio. I forbindelse med den generelle afskaffelse af krav om modulations arter, blev det således også tilladt for D-Licenser at arbejde med alle modulations former (AM, FM, SSB, CW osv.). De forhold som D-Licensen har, minder i stor grad om den oprindelige almindelige licens, som fungerede fra 1970’erne og frem til omstruktureringen i 1990’erne. Der er altså tale om et glædeligt gensyn. Et gensyn der må anses som en stor fordel for de nye radioamatører. Hvad må man :

144-146 MHz, 432-438 MHz, 1240-1300 MHz.

50 Watt Output

All-Mode jævnfør retningslinierne for spektralbredder

 

Et omfang af muligheder, som vil kunne tilfredsstille mange og inspirere resten. Inspirere til at arbejde videre med de resterende licens kategorier og opnå større rettigheder. Man vil kunne deltage på klubplan i fælles arrangementer (Fieldday, contest o.l.), men alligevel dog kun i så begrænset omfang at nogle vil ønske at fortsætte og tilegne sig nok viden til en større licens.

Dette materiale.

Dette materiale er udviklet, ud fra det beskrevne pensum, som Telestyrelsen har fastlagt. Der vil til stadighed blive rettet og forbedret i materialet, i det omfang at der opstår behov for disse forbedringer.

Gennem materialet vil noget være fremhævet og der er her tale om stof som er specielt vigtigt i forhold til forståelse, pensum og senere prøver.

Efter hvert emne, vil der være spørgsmål omhandlende det pågældende emne og opgaver, som opsumerer det hidtil indlærte stof. God fornøjelse og vel mødt på radioen. OZ5Z/Finn S. Mikkelsen

 

Ledningsevne / Signaler

Ohms lov er den mest grundlæggende indenfor elektronikken. Den beskriver forholdet imellem strøm, spænding og Ohm. Den lyder således :

 

E = R x I  /  Spænding (V) = Modstand (Ohm) x Strøm (A)

 

E = Elektrisk spænding , måles i Volt (V)

I = Elektrisk strøm, måles i Ampere (A)

R = Modstand, måles i Ohm

 

I et elektrisk kredsløb, er det spændingen der driver strømmen. Strømmens størrelse bestemmes af spændingen og modstanden. Spændingen der er tale om, er det spændingsfald som er over et givent kredsløb eller komponent.

I forbindelse med de forskellige enheder indenfor elektronikken, arbejder man med flere forskellige størrelser. Her er en oversigt over dem, vi kommer til at stifte bekendtskab med :

milli 0.001 Eks. milliwatt (mW)

1 Eks. Watt (W) , Ohm , Volt (V) , Ampere (A), Hertz (Hz)

Kilo 1000 Eks. KiloOhm (KOhm), KiloWatt (KW), KiloHertz (KHz)

Mega 1000000 Eks MegaHertz (MHz), MegaOhm (MOhm)

Giga 1000000000 Eks. Gigahertz (GHz)

 

Spænding.

Spændingen måles i Volt. Vi kender spændinger fra lysnettet 230 V, almindelige batterier på 1.5, 4.5 eller 9 volt osv.

Strøm.

Strømmen måles i ampere. En alm. Station der sender med 50 watt, vil bruge omkring 8-12 ampere, afhængig af stationens øvrige forbrug. Man vil opleve ampere størrelser i milli-ampere (mA) og op til ampere i almindelig tale.

Både strøm og spænding findes i hhv. AC (Alternating Current / Vekselstrøm / Vekselspænding) og i DC (Direct Current / Jævnstrøm / Jævnspænding). AC, vekselspænding, trækker vi normalt fra lysnettet og benyttes til mange forskellige husholdningsapparater. DC, jævnspænding, finder vi i batterier og fra strømforsyninger (omtales senere i dette materiale) og benyttes til at forsyne elektronik med.

Det er vigtigt, at man kender forskellen imellem AC og DC, men der vil i afsnittet om strømforsyning blive gået ind på dette emne igen.

Modstand.

Modstand måles i Ohm og er et udtryk for den modstand der ydes overfor spænding/strøm. Modstande fremstilles i mange størrelser (typisk standard størrelser) og benyttes normalt i størrelserne Ohm, KiloOhm (KOhm) og MegaOhm (MOhm).

 

Effekt.

Det ’arbejde’ den elektriske strøm udfører, kaldes effekten. Effekten afhænger af, hvor stor spænding og strøm der er. Formlen er :

 

P = E * I / Effekt (W) = Spænding (V) * Strøm (A)

P = Effekten, der måles i Watt.

E = Elektrisk spænding , måles i Volt (V)

I = Elektrisk strøm, måles i Ampere (A)

 

Sammenhængen imellem de 2 formler er umiddelbar og man omtaler da også sidstnævnte formel som Ohms udvidede lov. Vigtigt i denne sammenhæng er det at fokusere på de enkelte begreber mere, end som formlerne.

Effekt måles, som ovenfor nævnt, i watt. Normale størrelser er her milliwatt (mW), watt (W) og kilowatt (kW). 

Som D-Licenseret radioamatør, må man sende med en effekt på max. 50 watt.


Et håndapparat / håndstation vil normalt kunne sende med effekter fra omkring 10-50 mW og op til omkring 5 W. 
Den højeste effekt man som radioamatør må sende med, er 1 kW (1000 Watt) med an C/A-licens.

 

Signaler / Svingninger.

Alle radiosignaler, altså også dem der udsendes fra en amatørradiostation, er elektromagnetiske svingninger. Disse svingninger måles i Hertz og er udtrykt som svingninger pr. sekund. Altså :

Frekvens = antallet af svingninger pr. sekund.

1 Hertz = 1 svingning pr. sekund

Da vi ikke arbejder med så lave frekvenser, vil man oftere se frekvenser nævnt som KHz (Kilohertz) og MHz (Megahertz). F. eks. er radioamatørbåndet 2 meter beliggende i området 144-146 MHz. Når en amatørstation sender på frekvensen 145.700 MHz, sender den altså med 145.7 millioner svingninger pr. sekund.

Man kan måle frekvenser med et instrument der hedder en frekvenstæller. Den tæller antallet af svingninger der er i signalet. Frekvenstælleren indgår ikke i pensum, men i afsnittet omkring måling / instrumenter kommer emnet op igen, da måling af frekvens indgår i pensum. Læs mere her.

For nemmere at kunne tale om frekvenser og især frekvens områder, har man vedtaget at inddele alle frekvenser i områder, man så kan referere til. Dette gør det nemmere for alle at forstå, hvilke frekvenser man taler om og det benyttes ofte til at benævne stationer og udstyr i al almindelighed.

Disse områder benævnes som følger :

0-3 MHz - LF - Low Frequency

3-30 MHz - HF - High Frequency

30-300 MHz - VHF - Very High Frequency

300-3000 MHz - UHF - Ultra High Frequency (3000 MHz = 3 GHz)

3-300 GHz - SHF  - Super High Frequency

Når man taler om udstyr og frekvenser, benytter man disse betegnelser. En station der sender på 144-146 MHz er altså en VHF station. En station til 432-438 MHz er en UHF station og en station til 1240-1300 MHz er også en UHF station. 

Ud fra dette kan vi se, at en D-Licenseret radioamatør må sende i VHF/UHF området, idet der må sendes på 144-146 MHz, 432-438 MHz og 1240-1300 MHz. 

Radioamatører med større licenser må benytte frekvenser der ligger både over og under dem der er tilladt for operatørlicensen. Der er en del bånd tildelt radioamatørerne i frekvenser over 1 GHz og sidst men ikke mindst, så har mange radioamatører stor glæde af de frekvenser der er frigivet i HF området.

Frekvenser benytter man også til beregning af bølgelængder. Bølgelængder er ikke en del af pensum, men giver et rimeligt klart forhold til frekvenser. Jo højere frekvens, jo kortere bliver de enkelte bølger. Dette er rimeligt logisk, idet jo flere svingninger der skal foretages pr. sekund, jo kortere vil de nødvendigvis kunne være enkeltvis. Da bølgelængderne direkte indvirker på de benyttede antenner og deres fysiske størrelser, vil man opdage at antenner til VHF/UHF er forholdsvis små. Det kommer vi ind på igen i afsnittet om antenner, men for nu er det rart at kunne sætte frekvenserne i relief og det er nok at vide, at jo højere frekvens, desto kortere bølger og dermed kortere antenner.

 

 

 

Træningsopgaver:

 

Opgave

Svar

  1. Hvad måler man spænding i?
  2. A: Ampere

    B: Ohm

    C: Hertz

    D: Volt

 
  • Hvad måler man strøm i?
  • A: Ampere

    B: Watt

    C: Hertz

    D: Volt

 
  • Hvad måler man modstand i?
  • A: Ampere

    B: Ohm

    C: Hertz

    D: Watt

 
  • Hvad måler man svingninger pr. sekund i?
  • A: Ampere

    B: Watt

    C: Ohm

    D: Hertz

 
  • Hvad måler man effekt i?
  • A: Watt

    B: Ampere

    C: Hertz

    D: Ohm

 
  • Hvilket område befinder 146 MHz sig i?
  • A: LF (Low Frequency)

    B: HF (High Frequency)

    C: VHF (Very High Frequency)

    D: UHF (Ultra High Frequency)

 
  • UHF er betegnelsen for frekvensområdet ?
  • A: 0-3 MHz

    B: 3-30 MHz

    C: 30-300 MHz

    D: 300 MHz – 3 GHz

 




Træningsopgaver Svar:

Opgave

Svar

  • Hvad måler man spænding i?
  • A: Ampere

    B: Ohm

    C: Hertz

    D: Volt

 

D

  • Hvad måler man strøm i?
  • A: Ampere

    B: Watt

    C: Hertz

    D: Volt

 

A

  • Hvad måler man modstand i?
  • A: Ampere

    B: Ohm

    C: Hertz

    D: Watt

 

B

  • Hvad måler man svingninger pr. sekund i?
  • A: Ampere

    B: Watt

    C: Ohm

    D: Hertz

 

D

  • Hvad måler man effekt i?
  • A: Watt

    B: Ampere

    C: Hertz

    D: Ohm

 

A

  • Hvilket område befinder 146 MHz sig i?
  • A: LF (Low Frequency)

    B: HF (High Frequency)

    C: VHF (Very High Frequency)

    D: UHF (Ultra High Frequency)

 

C

  • UHF er betegnelsen for frekvensområdet ?
  • A: 0-3 MHz

    B: 3-30 MHz

    C: 30-300 MHz

    D: 300 MHz – 3 GHz

 

D











 

 

 

 


















































Strømforsyning:

Al elektronik kræver strøm/spænding for at kunne fungere. Som vi allerede har lært, så findes det både som Veksel- (AC) og jævnstrøm (DC). Det udstyr man som D-Licenseret kommer til at arbejde med, gælder det fælles for dem alle, at de kræver jævnspænding (DC) for at kunne fungere. Typisk taler vi om 12 volt, men der kan snildt være tale om andre spændinger.

Jævnspænding kan vi få 2 steder fra. Enten fra batterier eller fra lysnettet, via en strømforsyning, men fælles for begge gælder, at forsyningen skal arbejde stabilt ved varierende belastning, da man ellers vil kunne opleve funktions forstyrrelse ved udstyret. Dette kræver en så lille indre modstand som muligt.

Batteridrift.

Batterier er en god kilde til energi og benyttes ofte til forsyning af især bærbare apparater. Dette gælder både mobiltelefoner, håndstationer, ure o.l. Faktisk finder vi mange dagligdags ting, som er forsynet med batterier. Batterier fås enten som almindelige tørbatterier eller som opladelige batterier. Tørbatterier kan købes næsten alle steder med forskellige spændingsforskelle. De er opbygget af elementer, der har en spændingsforskel på 1.5 volt. Tørbatterier kan ikke oplades/genbruges og må kasseres efter endt brug.

Opladelige batterier, også kaldet akkumulatorer, kan genoplades efter brug og kan dermed genbruges. De har typisk en spænding (spændingsfald) på 1.2-1.25 volt og er normalt lavet på basis af bly eller nikkel-cadmium. Da bly akkumulatorer vejer ganske meget, benytter man oftest nikkel-cadmium (NiCd) akkumulatorer til elektronisk udstyr. I den senere tid er der også kommet nye materialer på markedet. Nikkel-metalhybrid (NiMh) og Lithium-Ion (Li-On) er blevet ganske populære. Især Litium batteriet er uhyre populært, da det dels ikke vejer særligt meget og kan ’lagre’ ganske store mængder strøm på selv små celler. Desuden er Litium cellen ikke plaget af den såkaldte ’memory-effekt’, hvor en NiCd celle kan tro den er afladet selv om den er halvt fuld, blot fordi den normalt bliver sat til opladning på det sted.

Opladelige batteriers kapacitet opgives normalt i amperetimer (Ah) eller milliamperetimer (mAh) og er et udtryk for hvor mange ampere der kan trækkes i 1 time, for at batteriet er helt afladt. Man ganger altså aflade-strømmen med afladetiden. 

Det må vi lige have et eksempel på:

En akkumulator er markeret med værdien 60 Ah (60 amperetimer).

Det betyder, at man kan trække 60 A i 1 time, eller 30 A i 2 timer, eller

15 A i 4 timer, eller 5 A i 12 timer eller 120 A i ½ time inden akkumulatoren er helt afladt.

Ah = A * h / Amperetimer = Ampere * Timer

Opladningen af akkumulatoren foregår ved 10% af kapaciteten og man oplader 1.3 gange afladetiden.

Dvs. at en akkumulator på 4 Ah skal oplades med 0.4 A i 13 timer. 

Kig engang her:

4 Ah (10 %) = 0.4 Ah Opladetid = (4 / 0.4) * 1.3 = 13 Timer

Opladelige batterier bevare deres spænding, modsat tørbatterier, indtil sidste kraft. Herefter falder spændingen kraftigt. Om end det anbefales ALTID af aflade sine batterier helt, bør man ikke aflade dem til en spænding under 1 volt, hvorefter man bør oplade dem igen. På den måde bevarer man sine opladelige batterier længst muligt, dog sjældent mere end ca. 1000 opladninger.

Strømforsyning fra lysnettet.

Hvis man ikke har behov for at kunne flytte sig, være mobil, eller bare generelt altid har adgang til lysnettet, så kan det være mest praktisk at bruge dette som energikilde. Oftest er det også mere økonomisk, idet både batterier og akkumulatorer koster betydeligt mere i længden.

Da det danske lysnet byder på AC (vekselspænding) på 230 Volt / 50 Hz, så er der behov for at få det transformeret ned til de 12 volt man typisk vil anvende til amatørudstyr. Ligeledes vil der være behov for en ensretning, altså en konvertering til DC (jævnspænding), og en udglatning. Udglatningen skal sørge for den stabilitet der er behov for og ligeledes en ’rensning’ for de forstyrrelser / urenheder der kan være i lysnettets spænding. Dette gøres mest praktisk i en strømforsyning fremstillet til formålet og disse kan købes i forskellige størrelser, alt efter ens behov.

Sikkerhedsforanstaltninger.

Elektrisk strøm kan være uhyre farlig og selv ganske svage strømme, kan forårsage store skader på den menneskelige krop. Hjerte og lungefunktion er i fare og muskel-spasmer er ikke udelukket. Det gælder altså om, at udvise stor forsigtighed, når man arbejder med elektricitet, da der virkeligt kan være tale om direkte livsfare.

Selve det menneskelige legeme er en udmærket leder, som dog heldigvis er omgivet af hud, som virker som en prima isolator. Huden yder normalt en udmærket beskyttelse imod elektricitet, men er huden fugtig vil den begynde at lede strømmen og ulykker kan opstå. En god retningssnor er, at spændinger over 50 volt DC (24 V AC) bør altid anses som farlige, men selv lavere spændinger kan under de rette omstændigheder være farlige. Hvis der er tilstrækkelig stor kapacitet i batteriet eller strømforsyningen, kan en kortslutning eller lignende uheld, medføre brand eller anden skade. Der bør altså altid udvises stor forsigtighed, når man arbejder med udstyret.

For at sikre forbrugeren, har man vedtaget at al elektrisk udstyr der sælges i Danmark skal CE mærkes. Dette er et udtryk for, at apparatet overholder nogle sikkerhedsregler efter europæisk standard, men fritager ikke brugeren for ansvar. Eneste undtagelse fra denne regel er udstyr der er bygget hjemme til eget brug. Men sådant udstyr må hverken sælges eller lånes ud og det gælder også for disse apparater, at de skal være fremstillet i overensstemmelse med stærkstrømsregulativet. 
D-Licensen giver ikke adgang til at benytte selvbygger udstyr, så her vil man kun benytte almindeligt CE godkendt udstyr. (Undtaget herfra er strømforsyninger)

Stærkstrømsreglementet består af en række bestemmelser, der er beregnet til at sikre at man ikke får farlige strømstød igennem sig. Det træder altid i kraft ved apparater bygget til spændinger på over 50 V DC (24 V AC), men den bør følges i alle tilfælde.

Stærkt forenklet hedder det sig, at man ikke må kunne trække større strøm fra forsyningen end som 0.5 mA AC (ved 50 Hz) eller 2 mA DC., igennem en modstand som har samme modstand, som det menneskelige legeme. Værdien af denne modstand er 50 Kohm, dog ikke ved antenne / jordstik, hvor modstanden er 2 Kohm. Ligeledes nævnes det af kabinetter skal være fremstille af ikke ledende materiale (ikke papir, træ o.l.) og under ingen omstændigheder må være strømførende.

Sidst, men ikke mindst, skal apparatet være udført solidt og så stærkt, at selv en opvarmning af komponenterne indvendigt, ikke kan medføre brand eller andre skader. Læs evt. selv mere i stærkstrømsreglementet.

Uanset stærkstrømsreglementet og uanset om de spændinger man arbejder med ligger over eller under de retningslinier skitseret i stærkstrømsreglementet, bør man ALTID udvise stor forsigtighed ved arbejdet med strøm / spænding. Selv om man er forsigtig, kan der ske ulykker. Udvis derfor stor forsigtighed og er du i tvivl, så søg hjælp.

Træningsopgaver:

 

Opgave

Svar

  1. Hvilken spænding skal elektronik have tilført?
  2. A: Vekselspænding

    B: Jævnspænding

    C: Betyder ikke noget

    D: Ingen spænding er nødvendig

 
  • Hvilken batteri-type kan genoplades?
  • A: Tørbatterier

    B: Akkumulatorer

    C: Kabel-batteriet

    D: Plastik-batteriet

 
  • Hvilken betegnelse benytter man for opladelige batteriers kapacitet?
  • A: Volt-Ampere (VA)

    B: Ampere-minutter (Am)

    C: Ampere-timer (Ah)

    D: Volt-timer (Vh)

 
  • Med hvilken styrke oplader man batterier?
  • A: Med 25 % af kapaciteten

    B: Med 10 % af kapaciteten

    C: Med 50 % af kapaciteten

    D: Med 100 % af kapaciteten

 
  • Hvor mange timer oplader man et batteri før det er fuldt opladt?
  • A: 10 Timer

    B: 5 Timer

    C: 13 Timer

    D: 20 Timer

 
  • Kan man bruge strømmen direkte fra lysnettet?
  • A: Ja, da den er konstant.

    B: Nej. Den skal først behandles.

    C: Nej. Den skal slet ikke bruges overhovedet.

    D: Ja, men ikke i alle byer.

 
  • Bør man være ekstra forsigtig ved spændinger over 60 V?
  • A: Nej, da spænding ikke er farlig.

    B: Ja, men man bør allerede være ekstra forsigtig ved
         spændinger over 50 V

    C: Ja, for spændinger bliver allerede farlig når de
         overstiger12 V

    D: Nej. Spændinger bliver først farlige, når de er på 
         over 230 V

 

 

 

 

 

Træningsopgaver Svar:

Opgave

Svar

  1. Hvilken spænding skal elektronik have tilført?
  2. A: Vekselspænding

    B: Jævnspænding

    C: Betyder ikke noget

    D: Ingen spænding er nødvendig

 

B

  • Hvilken batteri-type kan genoplades?
  • A: Tørbatterier

    B: Akkumulatorer

    C: Kabel-batteriet

    D: Plastik-batteriet

 

B

  • Hvilken betegnelse benytter man for opladelige batteriers kapacitet?
  • A: Volt-Ampere (VA)

    B: Ampere-minutter (Am)

    C: Ampere-timer (Ah)

    D: Volt-timer (Vh)

 

C

  • Med hvilken styrke oplader man batterier?
  • A: Med 25 % af kapaciteten

    B: Med 10 % af kapaciteten

    C: Med 50 % af kapaciteten

    D: Med 100 % af kapaciteten

 

B

  • Hvor mange timer oplader man et batteri før det er fuldt opladt?
  • A: 10 Timer

    B: 5 Timer

    C: 13 Timer

    D: 20 Timer

 

C

  • Kan man bruge strømmen direkte fra lysnettet?
  • A: Ja, da den er konstant.

    B: Nej. Den skal først behandles.

    C: Nej. Den skal slet ikke bruges overhovedet.

    D: Ja, men ikke i alle byer.

 

B

  • Bør man være ekstra forsigtig ved spændinger over 60 V?
  • A: Nej, da spænding ikke er farlig.

    B: Ja, for spændinger bliver allerede farlige når de 
         overstiger 50 V

    C: Ja, for spændinger bliver allerede farlige når de 
         overstiger 12 V

    D: Nej. Spændinger bliver først farlige, når de er på 
         over 230 V

 

B

 

 

 

Opgavesæt 1:

 

Opgave

Svar

  1. Det danske lysnet kan levere følgende spænding?
  2. A: 220 V / 60 Hz

    B: 230 V / 50 Hz

    C: 110 V / 50 Hz

    D: 440 V / 60 Hz

 
  • Frekvensområdet UHF befinder sig hvor?
  • A: 0-3 MHz

    B: 0.3 – 3 GHz

    C: 30-300 MHz

    D: 3-30 MHz

 
  • Den effekt der afsættes i et kredsløb måles i?
  • A: Volt

    B: Hertz

    C: Ampere

    D: Watt

 
  • Hvilke af følgende typer batterier kan ikke oplades?
  • A: Nikkel-Cadmium (NiCd)

    B: Tørbatterier

    C: Nikkel-metalhybrid (NiMh)

    D: Alle batterier kan oplades.

 
  • Hvad betyder enheden Hertz?
  • A: Antal volt pr. time

    B: Antal svingninger pr. sekund

    C: Antal ampere pr. time

    D: Antal watt pr. sekund

 
  • Hvad kalder man området der går fra 30-300 MHz?
  • A: LF

    B: HF

    C: VHF

    D: UHF

 
  • Idet man benytter det fonetiske alfabet, hvordan bogstaverer man OZ7HXK
  • A: OSCAR ZULU 7 HOTEL EXTRA KILO

    B: OSCAR ZEBRA 7 HOTEL X-RAY KILO

    C: OSCAR ZULU 7 HOTEL X-RAY KILO

    D: OSCAR ZULU 7 HONOLULU X-RAY KILO

 

 

 

 

Opgave

Svar

  • Hvad betyder det, når kapaciteten på en akkumulator er 60 Ah?
  • A: At der kan trækkes 60 ampere i 60 timer

    B: At der kan trækkes 60 ampere i 1 time

    C: At der kan trækkes 60 ampere i 1 minut

    D: Har ingen umiddelbar betydning, men står for produktionstiden

     

 
  • Hvad sker der hvis, man tilfører 230 V AC / 50 Hz til sin radio?
  • A: Radioen vil sende bedre

    B: Radioen vil have nye, hidtil ukendte funktioner

    C: Radioen vil gå i stykker, da man skal bruge 
         jævnspænding til elektronik

    D: Ingenting. Radioen vil blot fungere normalt

     

 
  • Volt er det man måler hvilket i?
  • A: Strøm

    B: Spænding

    C: Modstand

    D: Effekt

     

 
  • Hvilken Q-kode benytter man for at opgive sin position?
  • A: QRP

    B: QTH

    C: QSB

    D: QRX

     

 
  • Hvilke områder må en D-Licenseret amatør sende i?
  • A: HF, VHF, UHF

    B: HF, VHF

    C: VHF, UHF

    D: UHF,SHF

     

 
  • Hvad er højeste tilladte effekt for en operatørlicens?
  • A: 25 Watt

    B: 50 Watt

    C: 100 Watt

    D: 1000 Watt

     

 
  • Må man selv bygge sin strømforsyning (og bruge den) som D-Licenseret amatør?
  • A: Ja. Man kan endda sælge dem og tjene penge på dem.

    B: Ja, bare man ikke sælger dem

    C: Nej. Da alt udstyr man skal bruge skal være CE mærket

    D: Nej, men jeg må godt låne en kammerats hjemmebyggede
         strømforsyning

     

 
  • Hvilken spænding (spændingsfald) har akkumulatorer normalt?
  • A: 1.5 Volt

    B: 4.5 Volt

    C: 9 Volt

    D: 1.25 Volt

     

 

 

 

Antenner / Fødeledninger

 

 

Enhver radio har brug for en antenne. Uden denne, er radioen ingenting værd. Det er meget vigtigt at man sørger for at ens antenne er den bedst mulige og at den er tilpasset optimalt efter forholdene og den frekvens man vil sende på. En god sender og en dårlig antenne, giver et dårligt resultat. Der findes et utal af forskellige antenner og antenne typer. For operatørlicensen, skal vi kende 3 typer. En dipolantenne, en Grund-plane (GP) antenne og en retningsantenne (Yagi-Uda). I det følgende vil de 3 antenner blive forklaret.

Inden vi går ind i gennemgangen af de forskellige antenne typer, skal vi lige kigge på lidt grundlæggende antenne teori. Dette hører ikke med til pensum, men burde hjælpe lidt med forståelse af resten af dette afsnit og ligeledes af antenner og deres virkning generelt.

Alle udsendte signaler har en bølgelængde. Denne baserer på den viden, at radiobølger bevæger sig med lysets hastighed. Da signalets frekvens er et udtryk for svingninger pr. sekund, kan vi udregne de enkelte svingningers længde. Denne længde kaldes bølgelængden (den elektriske længde) og benyttes ved beregninger af antenner og som udtryk for frekvensområder.

Formlen er :

Bølgelængden = 300 / Frekvensen i MHz

Bølgelængden = 300 / 146 MHz ó ca. 2.05 m

Af ovenstående beregning kan vi se, at bølgelængden for 146 MHz er ca. 2.05 meter. I daglig omtale kaldes 144-146 MHz for 2 meteren og det er p.g.a. bølgelængden. En ½ bølgeantenne vil altså være ca. 1 meter og en ¼ bølgeantenne ca. 0.5 meter lang. 
Til sammenligning kan nævnes at for 27 MHz er en ½ bølgeantenne ca. 5.5 meter lang og en ¼ bølgeantenne ca. 2.75 meter. Som man kan se, er antennerne til de højere frekvenser betydelig kortere, men de er lige så effektive. Derfor oplever man ofte 5/8 antenner og det der hedder stakkede antenner, typisk 2 el. 4 * 5/8 antenner. Dette gør disse antenner betydelig mere effektive, selv om de stadigt er rimeligt korte. Prøv evt. selv at regne nogle bølgelængder og antennelængder ud.

I forbindelse med antenner, skelner man imellem lodrette og vandrette antenner. Her taler man om polarisationen af antennen. Der er en stor forskel på vandrette og lodrette signaler. Så stor faktisk, at en lodret antenne måske ikke vil modtage et vandret signal, hvis det er svagt nok. Selve teorien er den samme. Der er blot tale om to forskellige måder at udbrede signaler på. Vandret polarisation benyttes ofte til DX, da de fleste forstyrrende signaler er lodret polariserede. Ikke at misforstå derhen, at vandrette signaler ikke kan forstyrre, men støj er ofte lodret polariseret og vil derfor naturligt være dæmpet i forhold til de vandrette signaler.

Dipolantennen.

En hvilken som helst tråd, af en rimelig længde, vil kunne fungere som antenne. Hvis tråden bare er mere en ca. 10 % af bølgelængden, vil den kunne fungere som antenne. Når længden overstiger dette, vil strømmen der går i tråden ikke længere være konstant og der vil blive udstrålet effekt fra antennen, som kan modtages langt væk fra antennen. Den mest simple antenne er en dipol antenne. Den består af 2 lige lange stykker tråd, der ophænges frit i forlængelse af hinanden, med en HF-generator (senderen) i midten. Herved opstår der et elektromagnetisk felt fra den ene ende til den anden, som udstråles.

I forbindelse med denne udstråling, sker der en belastning af senderen af en rent ohmsk modstand. I mange tilfælde udviser antennen også en reaktans i fællesskab med den ohmske modstand, men det har ingen praktisk betydning for antennens funktion. Det har kun indflydelse på tilslutningen af antennen til senderen.

 

 

Figur 3.1

Den mest normale dipol er en ½ bølge dipol. Her er hvert tråd (dipolarm) ¼ bølgelængde lang. I netop denne antenne er fødeimpedansen rent ohmsk og har en værdi på ca. 73 ohm.

 

Figur 3.2

Ovenstående diagram viser strømmen, som den fordeler sig forskellige steder på antennen. Det kan ses, at den er lig 0 i hver ende og maksimum i antennens fødepunkt.

Kvartbølgeantennen (GP’en).

Dipol antennen benyttes normalt vandret, selv om selve antennen også kan bruges lodret. Groundplanen, GP’en, benyttes derimod altid lodret. En populær og lille nem antenne er ¼ bølge GP’en. I princippet en dipol der er blevet rejst op. Gør man det, kan man erstatte den ene dipolarm, af en reflekterende plade tværs igennem dipolen. Ved høje frekvenser kan en metalplade (radialer) benyttes, men ved lave frekvenser kan jorden tjene som dette reflekterende ’element’ af antennen. Dette plan kaldes jordplanet.

 

Figur 3.3

Ved høje frekvenser benyttes en metalplade eller typisk 3-4 radialer. Disse skaber et kunstigt jordplan og gør, at antennens fysiske placering i forhold til faktisk jord er mindre betydende, hvorimod man må placere antennen direkte på jord, hvis man benytter jorden som jordplan. Da ¼ bølge GP’en rent faktisk er en ½ bølgedipol, rejst op, frataget den ene dipolarm og tilføjet et kunstigt jordplan, udviser den også ved denne konstruktion en impedans på ca. halvdelen af dipol antennen, nemlig ca. 36 ohm. Da den elektromagnetiske udstråling nu foregår i forhold til jordplanet, uanset om det er radialer eller faktisk jord, så vil antennen stråle lige meget i alle retninger og antennen betegnes derfor også som en rundstråler antenne.

 

 

Her et eksempel på en ¼ GP antenne til VHF. Som det kan ses her, så er der anvendt en version med blot 3 radialer.

Figur 3.4

Figur 3.6 

Figur 3.7

Her i figur 3.6 og 3.7, vil man kunne se udstrålingsdiagrammerne for en GP antenne. Som det ganske tydeligt fremgår, så udstråler GP’en lige meget rundt i alle retninger

 

Groundplane antenner findes i flere typer. Både ½ bølge og 5/8 antenner, samt andre størrelser, men det er kun ¼ bølge antennen der er vigtig at kende. Disse antenner er alle rundstrålende.

Retningsantenner.

Ved retningsantenner, forstår man antenner som ikke fordeler signalet ligeligt i flere retninger, men som er konstrueret til at udsende deres signaler i kun en retning. Dette kan ikke lade sig gøre 100 %, men forskellige konstruktioner af retnings antenner kommer mere eller mindre tæt på det perfekte. I forbindelse med operatørlicensen, skal vi lære Yagi-Uda (Yagi) antennen at kende. Navnet kommer fra de japanske radioamatører der opfandt antennen og den er rimelig simpel i sin konstruktion. Den består (se Figur 3.7) af en dipol, en eller flere reflektorer og en eller flere direktorer.

 

Figur 3.7

Her til venstre ses et eksempel på en retningsantenne. Antennen kan være udformet med flere direktorer og der kan også være mere end en reflektor.

Den stiplede direktor indikerer, at her ville antennen have fortsat, hvis den havde bestået af flere elementer.

Dipolen er identisk med den vi allerede har lært at kende tidligere. Den udstråler sit signal i 2 retninger, nemlig vinkelret på antennen. I enderne er signalet praktisk nul. Ved yagi antennen udnytter man dette og forsøger ved hjælp af reflektorer af vende det ene signals retning, samt med direktorer af forbedre det andet signals retning. På den måde vil man opleve at antennen udstråler store dele af sin effekt i en begrænset vinkel fra antennen og dermed har man opnået en retningsvirkning.

Dette gøres praktisk ved at placere 1-2 reflektorer, som er ca. 5% større en dipolen. Dette vil gøre at de opfører sig som reflektorer. Foran dipolen anbringer man 1 eller flere direktorer. Disse direktorer er ca. 3% kortere end dipolen. Derved vil de virke som direktorer og ikke reflektorer. Jo flere direktorer man bruger, jo mere ’spids’ bliver antennens signal og dermed jo mere retningsbestemt. Dette er dog kun indtil et vist antal direktorer. Typisk anvender man 9-11 elementer ved 144 MHz, 18-22 elementer ved 432 MHz og 36-60 elementer ved 1296 MHz. Antallet af elementer inkluderer både reflektorer, dipol og direktorer. De opgivne antal elementer er ikke statiske, men kun retningsvisende. De kan sagtens findes med flere elementer, men som vi allerede har været inde på, så er antennens størrelse afhængig af frekvensen. Ved 144 MHz vil en antenne på 9-11 elementer være af passende størrelse, ved 432 MHz gælder de 18-22 elementer osv.

Hvorfor nu denne type antenne? Hvad er ideen? Jo en Yagi antenne har en forstærkning i forhold til en dipol antenne. Forstærkningen måles i dB og måles i forhold enten til en isotropisk antenne eller en alm. Dipol. En isotropisk antenne er en teoretisk antenne, som absolut ingen forstærkning yder på det tilførte signal. En dipol har en forstærkning på 3 dB over en sådan antenne, så det er vigtigt at bemærke forskellen, når man kigger på antenner. Opgives forstærkningen i dBi, så taler man om en forstærkning i forhold til en isotropisk antenne. Opgives den i dBd, så er det i forhold til en dipol. Man kan nemt lade sig snyde til at tro, at antennen er bedre end den virkelig er. Pas især på, hvis der blot står dB ved forstærkningen.

Foruden forstærkningen, som opnås ved at rette signalet i en begrænset vinkel, så opnår man også en dæmpning af andre signaler udenfor denne retning. Dette betyder at man ikke vil opfatte dem som forstyrrende elementer i forhold til de signaler man ønsker at høre.

Man kan også stakke (koble flere sammen) retningsantenner. Dette vil man gøre ved at koble 2, 4, 8, 16 eller flere sammen og derved opnå større forstærkning. En god ting ved retningsantenner er, at deres forstærkning virker begge veje. Det er ikke kun det udsendte signal der forstærkes, men også det modtagne signal forstærkes tilsvarende. Som eksempel på en sådan forstærkning kan nævnes, at en god UHF yagi antenne, snildt kan byde på 14 dB forstærkning og ved 14 dB bliver det udsendte signal forstærket ca. 25 gange. For en operatørlicens vil det betyde, at 50 watt udsendt igennem sådanne antenner, vil svare til 1250 watt udsendt i en dipol antenne. Det er vist ganske tydeligt for alle, at yagi antenner er utroligt interessante og kan forbedre selv operatørlicensens glæde ved vores hobby.

Fødeledninger.

På håndapparater er antennen anbragt direkte på stationen og vi behøver derfor ikke bekymre os om, hvordan signalet kommer fra stationen og til antennen. Så nemt er det dog ikke altid. Som vi vil lære om i afsnittet om udbredelsesforhold, er det vigtigt at vi anbringer antennerne højt og frit og da det næppe er der vi sidder med vores station, har vi behov for en god måde at transportere signalet fra radioen og frem til antennen. God i denne forbindelse er både så tabs frit som muligt og ligeledes så forstyrrelsesfrit som muligt.

Som vi allerede ved, vil en hvilken som helst tråd der har en længde på blot 10% af bølgelængden, kunne opføre sig som antenne. Vi kan derfor ikke bare bruge almindelig ledning som kabel (feeder) til vores antenne. Selve kablet ville så virke som antenne og det ville ikke være hensigtsmæssigt.

Her kommer koaxialkablet ind i billedet. Der findes flere typer kabel der kan bruges til vores formål, men det mest benyttede er så afgjort det ubalancerede koaxialkabel.

Kablet fører hele signalet indvendigt og kan derfor placeret helt frit. Det findes i karakteristiske impedanser af forskellige størrelser, bl.a. 50 ohm, som er den benyttede impedans indenfor amatørradio. At et kabel har en karakteristisk impedans på 50 ohm betyder, at udsættes det for en belastning i begge ender på 50 ohm, så vil kablet (uanset længde) ikke påvirke denne impedans.

I pensum for operatørlicensen, skal man ikke udvise kendskab til SWR forhold eller impedanser, men blot kende nogle antenner og deres impedanser. Men i forbindelse med det tilpasningsforhold der skal være tilstede imellem station og antenne, er det vigtigt at kablet ikke har indflydelse og netop denne opgave er koaxialkablet vældig god til.

 

 

Træningsopgave:

 

Opgave

Svar

  1. Hvilken impedans har en dipol antenne?
  2. A: 36 ohm

    B: 50 ohm

    C: 73 ohm

    D: 100 ohm

 
  • Hvor lang skal en tråd være, før den vil virke som antenne?
  • A: Alle tråde vil virke som antenner. Uanset længden

    B: Tråd kan slet ikke benyttes som antenne

    C: Ca. 10 % af bølgelængden

    D: ½ bølgelængde inden den virker som antenne

 
  • Hvilken impedans har en GP antenne?
  • A: 36 ohm

    B: 50 ohm

    C: 73 ohm

    D: 100 ohm

 
  • Kan man nøjes med 1 radial på en GP ved høje frekvenser?
  • A: Ja. Der behøves ikke flere

    B: Nej. Der skal mindst være 15

    C: Nej. 3-4 er det mindste

    D: Man kan slet ikke bruge radialer.

 
  • Hvilken retning udsendes signalet fra en GP?
  • A: Mod syd

    B: Afhænger af, hvordan masten er sat op på huset

    C: Mod nord

    D: GP’en er rundstrålende.

 
  • Hvorfor benytter man retningsantenner?
  • A: Fordi de er små

    B: Fordi de forstærker signalet

    C: Fordi det er de eneste man kan bruge i byer

    D: Ved det ikke. De kan faktisk ikke rigtigt bruges til noget

 
  • Hvad er fordelen ved koaxialkablet?
  • A: Det er blødt og smidigt

    B: Det kan transportere signalet rimeligt tabsfrit og
         forstyrrelsesfrit

    C: Det er selvklæbende

    D: Ingen fordele, men det eneste på markedet

 

 

 

Træningsopgave Svar:

 

Opgave

Svar

  1. Hvilken impedans har en dipol antenne?
  2. A: 36 ohm

    B: 50 ohm

    C: 73 ohm

    D: 100 ohm

 

C

  • Hvor lang skal en tråd være, før den vil virke som antenne?
  • A: Alle tråde vil virke som antenner. Uanset længden

    B: Tråd kan slet ikke benyttes som antenne

    C: Ca. 10 % af bølgelængden

    D: ½ bølgelængde inden den virker som antenne

 

C

  • Hvilken impedans har en GP antenne?
  • A: 36 ohm

    B: 50 ohm

    C: 73 ohm

    D: 100 ohm

 

A

  • Kan man nøjes med 1 radial på en GP ved høje frekvenser?
  • A: Ja. Der behøves ikke flere

    B: Nej. Der skal mindst være 15

    C: Nej. 3-4 er det mindste

    D: Man kan slet ikke bruge radialer.

 

C

  • Hvilken retning udsendes signalet fra en GP?
  • A: Mod syd

    B: Afhænger af, hvordan masten er sat op på huset

    C: Mod nord

    D: GP’en er rundstrålende.

 

D

  • Hvorfor benytter man retningsantenner?
  • A: Fordi de er små

    B: Fordi de forstærker signalet

    C: Fordi det er de eneste man kan bruge i byer

    D: Ved det ikke. De kan faktisk ikke rigtigt bruges til noget

 

B

  • Hvad er fordelen ved koaxialkablet?
  • A: Det er blødt og smidigt

    B: Det kan transportere signalet rimeligt tabsfrit og
         forstyrrelsesfrit

    C: Det er selvklæbende

    D: Ingen fordele, men det eneste på markedet

 

B

 

 

Opgavesæt 2:

 

Opgave

Svar

  1. Hvilken af de gennemgåede antenner har en impedans på 36 ohm?
  2. A: GP antennen

    B: Dipol antennen

    C: Retningsantennen

    D: Ingen af de kendte antenner

 
  • Hvilken enhed måler man i watt?
  • A: Modstand

    B: Effekt

    C: Strøm

    D: Spænding

 
  • Hvad betyder forkortelsen CQ ?
  • A: Opkald til mine venner

    B: Opkald til nye stationer

    C: Opkald til alle

    D: Forkortelsen benyttes ikke

 
  • Q-koden QRX benyttes i hvilket tilfælde?
  • A: Jeg vil flytte frekvens

    B: Jeg kan ikke høre dig. Send kraftigere

    C: Jeg kalder igen senere

    D: Der er forstyrrelser på din udsendelse

 
  • Hvilken AC spænding skal man tilføre elektronik?
  • A: 12 volt

    B: 24 volt

    C: AC duer ikke. Elektronik skal fødes med DC

    D: Spændingsstyrken afhænger af hvad man tilslutter

 
  • Hvis man vil opnå større rækkevidde, hvilken antenne skal man så benytte?
  • A: ½ bølge dipolen

    B: Retningsantennen

    C: ¼ bølge groundplane antennen

    D: Har ingen betydning. Alle antenner sender lige langt

 
  • Du bliver tilbudt en HF-Station. Med operatørlicensen, må du sende på den?
  • A: Ja

    B: Ja, men kun hvis du sikrer dig, at den ikke sender mere en 50 watt

    C: Nej

    D: Ja, hvis stationen også kan sende på 144-146 MHz

 

 

 

 

 

Opgave

Svar

  • En retningsantenne består af?
  • A: minimum af 1 reflektor, 1 dipol og 1 direktor

    B: minimum af 5 reflektorer, 3 dipoler og 1 direktor

    C: 2 dipoler

    D: minimum af 2 dipoler og 5 direktorer

 
  • En ½ bølge dipol har hvilken impedans?
  • A: 36 ohm

    B: 73 ohm

    C: 300 ohm

    D: Det er ukendt

 
  • Radioamatørbåndet 1240-1300 MHz ligger i hvilket område?
  • A: LF

    B: HF

    C: VHF

    D: UHF

 
  • Må man sende med 100 watt med en operatørlicens?
  • A: Ja

    B: Nej. Man må kun sende med 25 watt

    C: Nej. Man må kun sende med 50 watt

    D: Ja, hvis en medamatør er ved siden af

 
  • Efter 13 timers ladning er en akkumulator opladet hvor meget?
  • A: 25 %

    B: 50 %

    C: 75 %

    D: 100 %

 
  • Er OSCAR ZEBRA 5 ALFA LIMA NOVEMBER korrekt fonetisk for OZ5ALN?
  • A: Ja

    B: Nej, det er OSCAR ZULU 5 ALFA LONDON NORGE

    C: Nej, det er OSCAR ZULU 5 ALFA LIMA NOVEMBER

    D: Nej, det er OSCAR ZANZIBAR 5 ALFA LIMA NOVEMBER

 
  • Hvad er den normale spænding (spændingsfald) for en akkumulator?
  • A: ca. 1 volt

    B: ca. 1.5 volt

    C: ca. 1.25 volt

    D: ca. 0.5 volt

 
  • Frekvens måles I hertz. Hvad betyder hertz?
  • A: Svingninger pr. minut

    B: Svingninger pr sekund

    C: Svingninger pr. time

    D: Svingninger pr. watt

 

 

Udbredelsesforhold

Hvordan vores signaler udbredes efter de er afsendt fra vores antenne er forskelligt og afhænger af mange faktorer. Dels antennen, som vi vil huske fra afsnittet om antenner. Men det er ikke den form for udbredelses forhold vi her skal tale om. Her drejer det sig om de atmosfæriske forhold der gør sig gældende.

Grundlæggende arbejder man med 3 former for signaler. Jordbølger, direkte bølger og reflekterede signaler. Jordbølger er signaler, der følger jordens krumning og er kun noget man vil kunne være udsat for, ved frekvenser under 30 MHz (HF). Dem skal vi altså ikke beskæftige os mere med.

Direkte bølger og reflekterede bølger derimod kan forekomme ved alle frekvenser, om end reflekterede bølger bliver sjældnere, jo højere frekvens vi taler om.

Direkte Bølger.

Direkte bølger er, som navnet antyder, et signal der går i en lige linie ud fra sender antennen og kun kan høres af antenner der har optisk sigt til afsender antennen. Signalet vil altså kun kunne høres ud til horisonten. Som tommelfingerregel vil man på VHF/UHF opleve, at radiohorisonten er ca. 30 % længere ude end som den optiske horisont. Det er derfor vigtigt, at både sender og modtager antenne er anbragt så højt som muligt, da det direkte vil indvirke på signalernes rækkevidde. Horisonten flyttes nemlig længere ud og derved opnås større afstande.

Reflekterede signaler.

Som udgangspunkt må siges, at reflekterede signaler bliver sjældnere, jo højere frekvens man sender på. Specielle forhold kan dog gøre sig gældende, så man alligevel ved høje frekvenser (VHF / UHF) vil kunne opleve, at signalerne reflekteres i troposfæren.

Troposfæren er de nederste 10 KM af vores atmosfære og det er her, i de forskellige lag, at reflektionen (brydningen) af vores signaler foregår.

Normalt oplever man, at temperaturen vil falde ved stigende højde. Der findes dog særlige vejrforhold, som kan bevirke en stigning i temperaturen, ved stigende højde og i disse tilfælde vil man opleve en reflektion af selv meget høje frekvenser i disse lag. Denne situation er ofte stabil i op til flere dage og kan sikre forbindelser på flere hundrede kilometers afstand.

I sjældne tilfælde sker der en så kraftig ionisering (ladning) af dele af vores atmosfære ved solens stråler, at den vil kunne reflektere høje frekvenser (VHF). Denne ionisering er ikke stabil, men kan vare fra få minutter og op til flere timer. Da den samtidigt er områdemæssigt meget begrænset, typisk til mindre ’skyer’, kaldes denne form for udbredelse for ’Sporadisk E’, da ioniseringen foregår i ionosfærens E-lag.

Endelig kan en lignende ionisering af meteor partikler og andre små partikler ligeledes reflektere VHF signaler. Dette sker, når disse brænder op i atmosfære. Dette kaldes meteorscatter og varer sjældent længere end nogle få sekunder. Hvis mængden af meteormateriale er stort nok, kan kontakter gennemføres.

En stor reflektor i vores nattehimmel er månen. Nogle radioamatører udnytter den kendsgerning, at månen kan reflektere VHF/UHF signaler. Dette kaldes for moon-bounce (EME) , men da afstanden til månen er så stor og skal tilbagelægges 2 gange, kræver det ikke alene meget effektive antenner, men også stor sendeeffekt. Høj følsomhed i modtagerne er også en forudsætning.

Diverse andre muligheder.

Der findes også nogle menneskeskabte muligheder for ’reflektion’ af signaler. Rundt omkring i rummet, i en ikke geostationær omløbsbane, befinder der sig flere amatørradio satellitter. Disse kan rækkes fra jorden og vil så retransmittere signalet på en anden frekvens. Der findes flere, der bruger VHF/UHF som RX/TX frekvens og som vil kunne benyttes af D-Licenserede radioamatører. Nogle af disse kræver retningsantenner, men nogle kan rækkes med en simpel GP antenne, når de stiger op over horisonten. Rækkevidder på over 10000 km er ikke unormalt, når det sker via satellit.

Som vi vil møde senere, i afsnittet om stationsbetjening, så findes der også relæ-stationer på jorden. Disse repeatere er opsat af medamatører og vedligeholdes af medamatører, ofte for egen bekostning. Disse er opsat med gode modtager / sender forhold og gør det muligt for medamatører med ringe antenneforhold, at nå langt omkring. Netop da de oftest er placeret på høje positioner, er deres rækkevidde stor og 2 amatører med selv ringe forhold vil kunne tale sammen. Disse bruges ofte til mobil og bærbar drift. Læs mere om brugen af disse repeatere, i afsnittet om stationsbetjening.

 

 

 

 

Træningsopgave:

 

Opgave

Svar

  1. Forekommer reflekterede signaler altid over 30 MHz?
  2. A: Ja, på daglig basis

    B: Nej, de forekommer aldrig

    C: Ja, men kun under særlige forhold

    D: Ja, men kun hvis man bruger en GP antenne

 
  • Kan man kører moon-bounce på en håndstation?
  • A: Ja, men kun hvis man står på et bjerg

    B: Ja, hvis den kan køre SSB

    C: Nej, fordi det kun køres på HF

    D: Nej, fordi det kræver gode antenner, stor effekt og en god modtager

 
  • Kan man række om på den anden side af jorden, på direkte bølger?
  • A: Nej. Kun ud til radiohorisonten

    B: Ja, hvis vejret er godt.

    C: Ja, hvis man bruger en retningsantenne

    D: Nej. Kun ca. halvvejs

 
  • Hvilken betydning har en høj placering af antennen på VHF ?
  • A: At man ikke skal se på antennen til hverdag

    B: At masteloven sikrer ens antenne i forhold til forsikring

    C: Ved lav højde, vil antenne forstyrre naboen

    D: Det vil sikre længere rækkevidde, da horisonten er længere ude

 
  • Kan man køre en forbindelse på over 6000 KM på VHF?
  • A: Ja, ved brug af amatørsatellitter

    B: Nej, kan ikke lade sig gøre

    C: Ja, med et meget stort PA-Trin

    D: Kun hvis man ikke bor i en skov

 
  • Kan man forøge rækkevidden på jorden, på nogen måde?’
  • A: Nej, kan ikke lade sig gøre

    B: Nej, med mindre man opfinder en ny antenne

    C: Ja, ved brug af repeater stationer

    D: Ja, hvis man går op i sin hobby, kan man blive rigtig god

 
  • Sporadisk E betyder?
  • A: Uregelmæssigt Ekko

    B: Ionisering af E-laget i atmosfæren

    C: Ekstra radioaktivitet i lande, man normalt ikke møder

    D: Energi, der ikke er konstant

 

 

 

Træningsopgave:

Opgave

Svar

  1. Forekommer reflekterede signaler altid over 30 MHz?
  2. A: Ja, på daglig basis

    B: Nej, de forekommer aldrig

    C: Ja, men kun under særlige forhold

    D: Ja, men kun hvis man bruger en GP antenne

 

C

  • Kan man kører moon-bounce på en håndstation?
  • A: Ja, men kun hvis man står på et bjerg

    B: Ja, hvis den kan køre SSB

    C: Nej, fordi det kun køres på HF

    D: Nej, fordi det kræver gode antenner, stor effekt og en god modtager

 

D

  • Kan man række om på den anden side af jorden, på direkte bølger?
  • A: Nej. Kun ud til radiohorisonten

    B: Ja, hvis vejret er godt.

    C: Ja, hvis man bruger en retningsantenne

    D: Nej. Kun ca. halvvejs

 

A

  • Hvilken betydning har en høj placering af antennen på VHF ?
  • A: At man ikke skal se på antennen til hverdag

    B: At masteloven sikrer ens antenne i forhold til forsikring

    C: Ved lav højde, vil antenne forstyrre naboen

    D: Det vil sikre længere rækkevidde, da horisonten er længere ude

 

D

  • Kan man køre en forbindelse på over 6000 KM på VHF?
  • A: Ja, ved brug af amatørsatellitter

    B: Nej, kan ikke lade sig gøre

    C: Ja, med et meget stort PA-Trin

    D: Kun hvis man ikke bor i en skov

 

A

  • Kan man forøge rækkevidden på jorden, på nogen måde?’
  • A: Nej, kan ikke lade sig gøre

    B: Nej, med mindre man opfinder en ny antenne

    C: Ja, ved brug af repeater stationer

    D: Ja, hvis man går op i sin hobby, kan man blive rigtig god

 

C

  • Sporadisk E betyder?
  • A: Uregelmæssigt Ekko

    B: Ionisering af E-laget i atmosfæren

    C: Ekstra radioaktivitet i lande, man normalt ikke møder

    D: Energi, der ikke er konstant

 

B

 

 

Opgavesæt 3:

 

Opgave

Svar

  1. Forkortelserne RX/TX benyttes, når man omtaler ?
  2. A: Modtagning (RX) / Sending (TX)

    B: Modtagning (RX) / Dobbeltmodtagning (TX)

    C: Blindsending (RX) / Sending (TX)

    D: Telegrafi (RX) / Sending (TX)

 
  • Må en D-Licenseret radioamatør sende på 1275 MHz?
  • A: Nej, da 1275 MHz indgår i 1240-1300 MHz båndet og det er ikke tilladt

    B: Ja, da 1275 MHz indgår i 1240-1300 MHz båndet og det er tilladt

    C: Nej. Man må ikke sende højere en 438 MHz

    D: Nej. Man må ikke sende højere end 146 MHz

 
  • Vil en spænding på 24 V / DC være omfattet af stærkstrømsreglementet?
  • A: Ja. Det starter allerede ved 24 Volt

    B: Nej, da det ikke starter før 50 V / DC

    C: Nej, da det først starter ved 230 V / AC

    D: Nej, da stærkstrømsreglementet ikke gælder for radioamatører

 
  • Vil man kunne bruge netledning til at føde sin antenne med?
  • A: Nej, da selve ledningen vil virke som antenne.

    B: Ja, når bare det er med 2 ledere

    C: Ja, bare man hænger det langt fra stikket

    D: Nej, for det er for dyrt

 
  • Kan man oplade tørbatterier?
  • A: Ja, men ikke mere end ca. 100 gange

    B: Ja, men kun nogle få gange

    C: Nej, ikke i Danmark, men i nogle andre lande kan det lade sig gøre (110 V / AC)

    D: Nej

 
  • Hvad betyder 146 MHz?
  • A: En frekvens på 146 millioner svingninger pr. sekund

    B: En frekvens på 146 millioner svingninger pr. minut

    C: En frekvens på 146 tusinde svingninger pr. sekund

    D: En frekvens på 146 tusinde svingninger pr. minut

 
  • Hvilken Q-kode bruger man for at udbede en bekræftelse på noget ?
  • A: QRN

    B: QRP

    C: QSL

    D: QTH

 

 

 

 

Opgave

Svar

  • Hvorfor kan man med fordel benytte en retningsantenne?
  • A: Fordi de er små og ser smarte ud

    B: Det er ikke tilladt at bruge retningsantenner i Danmark

    C: Fordi de forstærker både det sendte og modtagne signal

    D: Kun radioamatører med højere licens, må bruge retningsantenner

 
  • DC Spænding måles i?
  • A: Ampere

    B: Volt

    C: Ampere-timer (Ah)

    D: Hertz

 
  • Hvilket kabel anbefales til transmissionslinie ved sending?
  • A: Højtalerkabel

    B: Koaxialkabel

    C: Netkabel

    D: Trådløs overføring

 
  • Hvilken impedans har en centerfødet dipol antenne?
  • A: Ca. 36 ohm

    B: Ca. 50 ohm

    C: Ca. 73 ohm

    D: Ca. 100 ohm

 
  • Reflekteres VHF/UHF signaler?
  • A: Nej

    B: Nej. Kun UHF signaler reflekteres. Ikke VHF

    C: Ja. Men det sker sjældent og kun under særlige omstændigheder

    D: Ja. Hver dag kan man opleve refleksioner på VHF/UHF

 
  • Hvordan bogstaverer man STATION ved brug af det fonetiske alfabet?
  • A: SIERRA TANGO ALFA TANGO INDIA OCEAN NOVEMBER

    B: SIERRA TANGO ALFA TANGO INDIA OSCAR NORGE

    C: SIERRA TANGO ALFA TANGO INDIA OSCAR NOVEMBER

    D: SIERRA TANGO ALFA TANGO ITALY OSCAR NOVEMBER

 
  • Hvad er det internationale nødråb for telefoni
  • A: SOS

    B: HELP ME

    C: MAYDAY

    D: Findes ikke. Alt kan bruges

 
  • Kan man bruge månen til vores formål?
  • A: Nej, den er for langt væk

    B: Ja, men kun når der er en mission deroppe

    C: Ja. Det kaldes moon-bounce, men kræver kraftigt udstyr og gode antenner

    D: Ja, men det er ikke tilladt i Danmark

 

 

Måling / Måleinstrumenter

 

I forbindelse med måling af forskellige ting, vil man finde et stort udvalg af forskellige instrumenter til at måle med. I pensum for operatørlicensen, fremgår det at man skal kunne måle AC/DC spænding/strøm, Modstand og frekvens.

Måling af AC/DC spænding og strøm og modstand, vil kunne foretages med et og samme instrument. Dette instrument kaldes for et multimeter og hedder sådan, fordi det netop har flere målefunktioner. Frekvens kan man dog normalt ikke måle med det, men mere om det senere.

Når man vil måle AC/DC spænding, så indstiller man multimeteret på det respektive måleområde og tilslutter måle-pindene til det sted, hvor man vil måle. Husk i den forbindelse at tilslutte +/+ og -/-, når du måler DC. Ved AC er det uden betydning. Hvis du har tilsluttet +/- forkert, vil meteret udvise en negativ spænding, men værdien vil være målt korrekt ved et digitalt instrument. Sådan forholder det sig ikke ved et viserinstrument.

Ved måling af AC/DC strøm, tilslutter man instrumentet sådan, at strømmen kan passere igennem meteret. Husk at indstille meteret til den rette indstilling og husk også at sikre dig, at det er i stand til at måle de strømme du ønsker. Der er ofte flere tilslutninger, afhængig af hvor høj strøm man skal måle. Det er vigtigt at sikre, at der er valgt den korrekte, da meteret ellers vil gå i stykker . Ved måling af DC strøm, benyt da + polen til målingen. Tilslut nu meteret imellem forsyningsapparatet og det udstyr der trækker strømmen og udlæs værdien på meteret.

Ved måling af modstand, indstiller man meteret til at måle modstand. Indstil også maksimal værdien, idet de fleste multimetre har mange områder for måling af ohm. Når dette er gjort, så forbinder man måle-pindene på hver sin side af den modstand (kredsløb) man ønsker at måle modstanden på. Herefter vil man kunne aflæse modstanden på meteret.

Hvad angår måling af frekvens, så kan det normalt ikke gøres med et multi-meter. Hertil benyttes en frekvenstæller, der populært sagt, tæller svingningerne der udsendes fra senderen. Disse fås til måling af frekvenser langt over VHF/UHF, men ofte vil man opleve, at der benyttes en forsats der deler frekvensen op (pre-scaler). Den deler f.eks. frekvensen med 10 og samme tæller der hidtil kun kunne tælle til 100 MHz, kan nu pludselig tælle til 1 GHz. Frekvenstællere er ikke noget man finder hos ret mange amatører, på samme måde som man gør multimeteret.

Multi-meteret.

Som vi allerede ved, så er multimeteret et instrument, der kan måle flere forskellige ting. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke blot er tale om flere måleområder, men flere forskellige målefunktioner. Normalt finder man muligheden for måling af modstand, AC spænding/strøm, DC spænding/strøm. Nogle vil også kunne måle på transistorer og andre komponenter, men man bør ikke købe et instrument der ikke kan måle de mest basale ting, vi netop har gennemgået ovenfor.

Man vil så kunne opleve, at instrumentet vil kunne måle i forskellige områder. Typisk fra 0-200 V/DC og 0-1000 V/AC. Modstand typisk i kilo- eller megaohm. Multimeteret fås både analogt og digitalt. Kvalitet og pris hænger normalt sammen her, men man kan udmærket få billige multimetre, der opfylder kravene og har en sådan kvalitet, at det vil kunne tilfredsstille de mest almindelige behov.

Tal eventuelt sammen med en medamatør, inden du køber et multimeter og i særdeleshed inden du eventuelt går ud og køber en frekvenstæller.

Træningsopgave:

Opgave

Svar

  1. Kan et multimeter måle DC strøm & spænding?
  2. A: Ja

    B: Nej, kun med et ekstra instrument

    C: Nej

    D: Ja, hvis man køber de dyre

 
  • Har det nogen betydning, hvordan man vender måle-pindene ved måling af AC-spænding?
  • A: Ja. Der vil stå minus foran spændingen i meteret, hvis man vender dem forkert

    B: Nej, da AC spænding ikke kan måles

    C: Nej

    D: Ja. Vender man dem forkert, ødelægger man multimeteret

 
  • Kan et multimeter måle frekvens?
  • A: Ja, hvis man sætter en pre-scaler på

    B: Ja, hvis man køber et meget dyrt meter

    C: Nej, normalt ikke. Der skal man have en frekvenstæller

    D: Nej. Frekvens kan ikke måles

 
  • Hvad kan et multimeter normalt måle?
  • A: Temperatur, Luftfugtighed, Modstand

    B: Modstand, AC Spænding/Strøm

    C: Modstand, AC/DC Spænding/Strøm

    D: Modstand

 
  • Hvilket område vil man normalt kunne måle AC spænding på et multimeter?
  • A: minus 500 til 500 volt

    B: 10-1000 Volt

    C: 0-1000 Volt

    D: 100-2000 Volt

 
  • Hvad skal man være opmærksom på, når man måler strøm?
  • A: At man har valgt den tilslutning, der passer til den strømstyrke man skal måle

    B: At man har tændt for multimeteret

    C: At batteriet er sat ordentlig i

    D: At man ikke måler mere en 24 volt

 
  • Kan man kun få analoge multimetre?
  • A: Ja, da de er de eneste der er nøjagtige nok

    B: Nej. Både digitale og analoge

    C: Nej. Man kan kun få digitale

    D: Ja, men de har lige opfundet de digitale, så de kommer snart

 

 

 

Træningsopgave:

 

Opgave

Svar

  1. Kan et multimeter måle DC strøm & spænding?
  2. A: Ja

    B: Nej, kun med et ekstra instrument

    C: Nej

    D: Ja, hvis man køber de dyre

 

A

  • Har det nogen betydning, hvordan man vender måle-pindene ved måling af AC-spænding?
  • A: Ja. Der vil stå minus foran spændingen i meteret, hvis man vender dem forkert

    B: Nej, da AC spænding ikke kan måles

    C: Nej

    D: Ja. Vender man dem forkert, ødelægger man multimeteret

 

C

  • Kan et multimeter måle frekvens?
  • A: Ja, hvis man sætter en pre-scaler på

    B: Ja, hvis man køber et meget dyrt meter

    C: Nej, normalt ikke. Der skal man have en frekvenstæller

    D: Nej. Frekvens kan ikke måles

 

C

  • Hvad kan et multimeter normalt måle?
  • A: Temperatur, Luftfugtighed, Modstand

    B: Modstand, AC Spænding/Strøm

    C: Modstand, AC/DC Spænding/Strøm

    D: Modstand

 

C

  • Hvilket område vil man normalt kunne måle AC spænding på et multimeter?
  • A: minus 500 til 500 volt

    B: 10-1000 Volt

    C: 0-1000 Volt

    D: 100-2000 Volt

 

C

  • Hvad skal man være opmærksom på, når man måler strøm?
  • A: At man har valgt den tilslutning, der passer til den strømstyrke man skal måle

    B: At man har tændt for multimeteret

    C: At batteriet er sat ordentlig i

    D: At man ikke måler mere en 24 Volt

 

A

  • Kan man kun få analoge multimetre?
  • A: Ja, da de er de eneste der er nøjagtige nok

    B: Nej. Både digitale og analoge

    C: Nej. Man kan kun få digitale

    D: Ja, men de har lige opfundet de digitale, så de kommer snart

 

B

 

 

Opgavesæt 4:

Opgave

Svar

  1. Hvad måler man modstand i?
  2. A: Watt

    B: Ohm

    C: Strøm

    D: Spænding

 
  • Q-koden QTH bruges når man vil?
  • A: Oplyse sin sendeeffekt

    B: Oplyse sin antennekonfiguration

    C: Oplyse om sin position

    D: Oplyse om sin licens kategori

 
  • Som D-Licenseret radioamatør må man?
  • A: Sende på VHF/UHF

    B: Sende på HF/VHF/UHF

    C: Sende på VHF

    D: Sende på UHF

 
  • Med et multimeter kan man ikke måle?
  • A: Strøm

    B: Spænding

    C: Modstand

    D: Frekvens

 
  • Har en GP antenne har en impedans på 36 ohm?
  • A: Nej, på 73 ohm

    B: Nej, på 50 ohm

    C: Nej på 100 ohm

    D: Ja

 
  • Findes der menneskeskabte forbedringer for udbreddelses forholdene?
  • A: Nej.

    B: Ja, Sporadisk E

    C: Ja, Meteorscatter

    D: Ja, amatørsatellitter og repeaterstationer

 
  • Hvor mange gange kan man oplade en akkumulator?
  • A: Ca. 100 gange

    B: Ca. 500 gange

    C: Ca. 1000 gange

    D: Uendeligt antal gange

 

 

 

 

 

 

Opgave

Svar

  • Kan man kun forsyne sit udstyr fra batterier?
  • A: Ja

    B: Nej

    C: Nej. Også lysnettet kan bruges som energikilde (Via en strømforsyning)

    D: Ja i Danmark.

 
  • Hvordan måler man en frekvens?
  • A: Måling af frekvens kan ikke lade sig gøre

    B: Ved at tilslutte et multimeter

    C: Ved at bruge en frekvenstæller, der kan ’tælle’ frekvensen

    D: Ved at tilslutte en strømforsyning og udlæse meteret

 
  • AC / DC betegner ?
  • A: Modstand (AC) og Effekt (DC)

    B: Vekselstrøm/spænding (AC) og Jævnstrøm/spænding
         (DC)

    C: Frekvens (AC) og Modstand (DC)

    D: Det betegner ikke noget

 
  • Frekvensområdet 30-300 MHz ligger i hvilket område?
  • A: LF

    B: HF

    C: VHF

    D: UHF

 
  • Hvordan betegner man en akkumulators kapacitet?
  • A: Ampere-timer

    B: Ampere

    C: Ampere-Watt

    D: Volt-Ampere

 
  • Er en GP antenne retningsbestemt?
  • A: Ja, sammen med retningsantennen

    B: Ja

    C: Nej, den er rundstrålende

    D: Nej. Den har et helt unikt udstrålingsmønster der kaldes
         Up/Down

 
  • Hvilken effekt må man højest benytte som D-Licenseret amatør?
  • A: 25 watt

    B: 75 watt

    C: 100 watt

    D: 50 watt

 
  • Er meteorscatter et langvarigt udbredelsesforhold?
  • A: Ja, flere dage

    B: Ja, flere timer

    C: Ja, flere minutter

    D: Nej, typisk nogle få sekunder.

 

 

 

Forstyrrelser og immunitet

 

I forbindelse med driften af en hvilken som helst sender, er det en risiko, at den forstyrrer andre anlæg i dens omkreds. Disse forstyrrelser behøver ikke kun at begrænse sig til eventuelle modtagere (Radio & TV) i nærheden, men kan ramme alt elektronisk udstyr.

Som udgangspunkt er det altid radioamatøren der skal afhjælpe disse forstyrrelser og ligeledes betale eventuelle omkostninger i forbindelse med denne afhjælpning. Nogle gange vil disse afhjælpende foranstaltninger skulle foregå hos radioamatøren, i forbindelse med senderen. Andre gange skal det foretages i forbindelse med det forstyrrede apparat.

Sådanne forstyrrelser kommer normalt kun, hvis senderen betjenes ukorrekt, er defekt eller blot uhensigtsmæssigt konstrueret, men også fuldt fungerende sendere, betjent korrekt og uden fejl, kan under uheldige omstændigheder, forstyrre andre apparater. Disse forstyrrelser kan være forstyrrelser af radiomodtagelse (BCI – Broadcasting interference) og TV modtagelse (TVI – Television interference) eller forstyrrelser af telefoner, videobåndoptagere, stereoanlæg og meget andet. Forstyrrelserne kan variere fra enkelt små striber på fjernsynet og til en så stor grad, at egentlig modtagelse af radio/tv umuliggøres.

Afhjælpning på sendesiden.

Første trin på vejen imod afhjælpning af eventuelle forstyrrelser er, at betjene anlægget korrekt. Det er vigtigt ikke at overstyre eller overmodulere senderen. I sådanne tilfælde vil senderen fejlagtigt kunne udsende signaler på andet end den tilsigtede frekvens.

Ligeledes skal man sikre at der ikke udstråles uønskede frekvenser og at den ønskede frekvens kun udstråles igennem antennestikket og transmissionslinien.

Disse uønskede frekvenser der tales om, kan opstå som harmoniske frekvenser af sendefrekvensen eller de kan opstå igennem senderens blandertrin. Det er ikke unormalt at en sender kommer frem til den egentlige frekvens, ved at blande og multiplicere frekvenser og i en eller flere af disse blandertrin, kan uønsket udstråling opstå.

For at hindre sådan udstråling, skal man bygge senderen ind i HF tætte kabinetter (metal kabinetter) og sikre at til/fra ledninger er HF afkoblet. Man kan indsætte et net-filter på sin netledning ved enten at vikle kablet op på en ferritstav eller ved at føre den igennem en ferritstav. 

Se Figur 6.1 / 6.2

Figur 6.1 / 6.2

For at sikre, at uønskede frekvenser ikke udstråles fra senderen igennem antennekablet, vil man montere et filter. Et sådant filter kan være et lavpass-filter eller et båndpass-filter.

Et lavpass-filter er et filter, som kun tillader frekvenser under filtrets afskæringsfrekvens at passerer. Dette er effektivt til HF (under 30 MHz), men kan også bruges til VHF/UHF.

Da VHF/UHF normalt er sendere beregnet til kun et enkelt bånd, vil man også kunne bruge et båndpass-filter til at opnå samme effekt. Et båndpass-filter er et filter designet til, kun at lade frekvenser slippe igennem, som befinder sig indenfor det bånd, filtret er designet til. Filtret er en kombination af et lavpass-filter og et højpass-filter. Se Figur 6.3 / 6.4

 

Figur 6.3 Båndpassfilter

Figur 6.4 Placering af Bånd/Lav/Højpassfilter

Afhjælpning ved det forstyrrede apparat.

Hvis et udsendt signal når frem til en radio eller et tv og forstyrrer det første trin, vil det kunne resulterer i enten BCI eller TVI. Her er der flere måder at afhjælpe forstyrrelsen på.

Hvis forstyrrelsen sker via antenne stikket, på det forstyrrede apparat, så må man montere et filter på antenne stikket og dermed forsøge at filtrere de uønskede signaler bort.

Her er man nødt til at vurdere både modtager og sender, når man skal vælge hvilket filter man vil benytte. Er senderen en HF sender og det forstyrrede er en FM-Radio modtager, vil man benytte et højpass-filter, der tillader FM radioens højfrekvente signaler at passere, hvorimod senderens lave frekvenser vil blive bremset. Omvendt, er det en langbølge modtager, vil man vælge et lavpass-filter, idet de ønskede signaler ligger frekvensmæssigt lavere en de udsendte HF signaler. 

Se Figur 6.5

Her vises et højpassfilter. Højpassfilter, fordi spolerne vil have en høj reaktans (modstand) ved en høj frekvens og kondensatorerne vil have en lav reaktans (modstand) ved høje frekvenser. Dette sikrer, at høje frekvenser slipper igennem og lave kobles til stel. (Uden for pensum)

Figur 6.5

Hvis man arbejder med VHF/UHF signaler, vil et høj- eller lavpass-filter ikke kunne yde tilstrækkelig dæmpning ved TV og radiomodtagere og man må benytte andre midler. I sådanne tilfælde kan man benytte en spærre eller en sugekreds, anbragt på antennetilslutningen. Disse kredse kan enten være udført som en ¼ bølge stub (Se Figur 6.6) eller som de kredsløb vist i 

Figur 6.7 og 6.8

Figur 6.7

Spærrekreds, vil udvise høj modstand for signaler, hvor kredsen er afstemt til. Det vil spærre for signalerne.

Figur 6.6 ¼ bølge stub. Vil virke

Sugene på signaler passende til den

Frekvens, hvor stubben er afstemt til.

Figur 6.8 Sugekreds. Kredsen virker som stubben og vil suge signaler

Der ligger på den frekvens, hvor kredsen er afstemt. Disse ledes

Direkte til jord.

I nogle tilfælde kan man benytte en antennetransformator. Denne kan, med galvanisk adskillelse imellem primær/sekundær og anbragt tæt ved modtagerens antennestik, forhindre uønsket HF i at blive ledt ind i apparatet.

 

Figur 6.9 Antennetransformatorer til brug for FM & TV modtagning.

Det er ikke kun ved antennetilslutninger, forstyrrelser kan opstå. Netledninger, højtalerledninger og andre ledninger tilsluttet apparatet, vil også kunne være indgangspunktet for forstyrrelser. Selv intern ledningsføring og endda apparatets interne printbaner, kan være årsag til forstyrrelser. Som vi husker fra afsnittet om antenner, vil enhver tråd der overstiger 10% af længden af den givne bølgelængde, kunne bruges som antenne og netop det kan være årsagen til højtalerledning og anden ledningsføring, vil kunne være årsagen til forstyrrelser.

Sådanne forstyrrelser, der finder sted i tilslutningsledninger eller ved direkte indstråling i apparatet, kan afhjælpes ved at forsyne apparatets tilledninger med HF filtre i lighed med dem, vi har set på sendersiden.

Vi skal altså sætte HF-filtre på højtaler- og netledningerne, samt for de LF-indgange der er. En antennetransformator eller suge/spærrekreds anbringes ved antennetilslutningen.

Netledningen behandles som ved senderen. Højtalerfiltrene udføres enten som drosselspoler eller ved brug af ferritrør. Færdige filtre kan købes i handlen, men laver man dem selv, er det vigtigt at sikre, at LF-filtrene er afskærmet, så de ikke opsamler netbrum.

 

 

 

Træningsopgave:

 

Opgave

Svar

  1. Hvis opgave er det, at afhjælpe forstyrrelser forårsaget ved sending?
  2. A: Den forstyrrede

    B: Den forstyrrende

    C: Viceværten

    D: Telestyrelsen

 
  • Hvem skal betale?
  • A: Den forstyrrede

    B: Den forstyrrende

    C: Viceværten

    D: Telestyrelsen

 
  • Ved direkte indstråling benyttes hvilken afhjælpningsmetode?
  • A: Direkte indstråling kan ikke afhjælpes.

    B: HF-Filter ( Ferritperler, ferritstave, ferritrør)

    C: Suge/Spærrekredse

    D: højpass-filter

 
  • Kan man afhjælpe indstråling via antenne, fra en VHF sender, med et lavpass-filter?
  • A: Nej

    B: Ja, hvis det forstyrrede signal ligger lavere i frekvens

    C: Ja, men kun hvis der er langt fra sender til modtager

    D: Ja. lavpass-filter kan altid bruges

 
  • Kan man selv medvirke til, at undgå forstyrrelser?
  • A: Nej

    B: Ja, hvis man ikke sender før efter alle tv-programmer er stoppet

    C: Ja, hvis man ikke overmodulerer eller overstyrer sin sender

    D: Ja. Hvis man bliver radioamatør, så forstyrrer man ikke mere

 
  • Kan man få sendeforbud, hvis man forstyrrer?
  • A: Nej

    B: Nej, kun hvis man ødelægger en modtager

    C: Ja, hvis naboen forlanger det.

    D: Ja. Telestyrelsen kan pålægge et sendeforbud, indtil forstyrrelsen er afhjulpet

 
  • Kan man sikre sig imod forstyrrelser?
  • A: Ja. Hvis man køber meget dyre stationer

    B: Ja, hvis man tager et ekstra kursus i telegrafi

    C: 100 % nej, da forstyrrelser altid vil kunne opstå under uheldige forhold

    D: Nej, for alle sendere forstyrre altid. Man er bare heldig, hvis det ikke opdages.

 

 

 

 

Træningsopgave:

 

Opgave

Svar

  1. Hvis opgave er det, at afhjælpe forstyrrelser forårsaget ved sending?
  2. A: Den forstyrrede

    B: Den forstyrrende

    C: Viceværten

    D: Telestyrelsen

 

B

  • Hvem skal betale?
  • A: Den forstyrrede

    B: Den forstyrrende

    C: Viceværten

    D: Telestyrelsen

 

B

  • Ved direkte indstråling benyttes hvilken afhjælpningsmetode?
  • A: Direkte indstråling kan ikke afhjælpes.

    B: HF-Filter ( Ferritperle, ferritstave, ferritrør)

    C: Suge/Spærrekredse

    D: højpass-filter

 

B

  • Kan man afhjælpe indstråling via antenne, fra en VHF sender, med et lavpass-filter?
  • A: Nej

    B: Ja, hvis det forstyrrede signal ligger lavere i frekvens

    C: Ja, men kun hvis der er langt fra sender til modtager

    D: Ja. lavpass-filter kan altid bruges

 

B

  • Kan man selv medvirke til, at undgå forstyrrelser?
  • A: Nej

    B: Ja, hvis man ikke sender før efter alle tv-programmer er stoppet

    C: Ja, hvis man ikke overmodulerer eller overstyrer sin sender

    D: Ja. Hvis man bliver radioamatør, så forstyrrer man ikke mere

 

C

  • Kan man få sendeforbud, hvis man forstyrrer?
  • A: Nej

    B: Nej, kun hvis man ødelægger en modtager

    C: Ja, hvis naboen forlanger det.

    D: Ja. Telestyrelsen kan pålægge et sendeforbud, indtil forstyrrelsen er afhjulpet

 

D

  • Kan man sikre sig imod forstyrrelser?
  • A: Ja. Hvis man køber meget dyre stationer

    B: Ja, hvis man tager et ekstra kursus i telegrafi

    C: 100 % nej, da forstyrrelser altid vil kunne opstå under
          uheldige forhold

    D: Nej, for alle sendere forstyrre altid. Man er bare heldig, hvis
         det ikke opdages.

 

C

 

 

 

Opgavesæt 5:

 

Opgave

Svar

  1. Modstand måles i?
  2. A: Ohm

    B: Watt

    C: Volt

    D: Hertz

 
  • HF går fra?
  • A: 0-3 MHz

    B: 3-30 MHz

    C: 30-300 MHz

    D: 300-3000 MHz

 
  • Q-koden QRX betyder?
  • A: Jeg holder pause. Jeg kalder igen……

    B: Jeg nedsætter min sendeeffekt

    C: Jeg generes af atmosfærisk støj

    D: Min position er …..

 
  • SOS er det internationale nødsignal for….?
  • A: Telefoni

    B: Telegrafi

    C: RTTY

    D: Lyssignaler

 
  • Hvilken antenne er retningsbestemt?
  • A: En Groundplane

    B: En dipol antenne

    C: En Yagi antenne

    D: En isotropisk antenne

 
  • Et multimeter kan typisk måle?
  • A: Temperatur, Spænding (AC/DC), Strøm (AC/DC)

    B: Modstand, Spænding (AC/DC), Strøm (AC/DC)

    C: Frekvens, Spænding (AC/DC), Strøm (AC/DC)

    D: Spænding (AC), Strøm (AC), Modstand

 
  • Må en D-Licenseret radioamatør arbejde på 2400 MHz?
  • A: Ja

    B: Ja, men kun sammen med en C-Licenseret amatør

    C: Nej

    D: Nej. Kun hvis man er udenfor Danmark

 

 

 

 

Opgave

Svar

  • Hvilken enhed er et udtryk for det ’arbejde’ en spænding/strøm udfører?
  • A: Effekt

    B: Frekvens

    C: Sporadisk E

    D: Modstand

 
  • Stav til OPGAVE med det fonetiske alfabet
  • A: OSCAR PAPA GOLF ALFA VICTOR ECHO

    B: OSCAR PORTUGAL GOLF ALFA VICTOR ECHO

    C: OSCAR PAPA GERMANY ALFA VICTOR ECHO

    D: OSCAR PAPA GOLF ALFA VICTOR ENGLAND

 
  • Når man måler AC spænding, skal man så vende måle-pindene bestemt?
  • A: Ja, for ellers fremstår spændingen som negativ

    B: Ja, for ellers vil den ikke måle

    C: Nej, det er lige meget

    D: Ja, da multimeteret ellers går i stykker

 
  • En sender forstyrrer en FM-modtager via antenne indgangen. Hvad gør man?
  • A: Ingenting

    B: Beder ham om at købe en ny radio

    C: Indsætter et filter (Høj/lav/båndpass) eller en
         Suge/spærrekreds

    D: Sælger sin radio og køber en ny

 
  • Kan man nå langt på VHF med jordbølger?
  • A: Ja. De kan nå jorden rundt

    B: Ja, men kun under gode vejrforhold

    C: Nej. Jordbølger forefindes ikke på VHF

    D: Ja, men kun under sporadisk E

 
  • Spændingen 1.2-1.25 volt er typisk for?
  • A: Et tørbatteri

    B: En solcelle

    C: En strømforsyning

    D: En akkumulator

 
  • Er en ¼ bølge GP bedre end en retningsantenne?
  • A: Ja

    B: Ja, men kun til SSB

    C: Nej, da retningsantennen forstærker signalet

    D: Nej, da retningsantennen er pænere

 
  • Hvad spørger man om, når man siger QRZ?
  • A: Hvem stoppede udsendelse?

    B: Hvem kalder mig?

    C: Hvad skete der?

    D: Hvad var min rapport?

 

 

 

 

Stationsbetjening

Igennem tiderne har man opnået en vis måde at føre QSO’er på, når man gør det på amatørradio frekvenserne. Nogle få enkle, men yderst effektive ’regler’ for hvordan man taler og starter/afslutter en samtale på. Nogle har igennem tiderne syntes, at det virkede stift og set på ’reglerne’ i teorien, så virker de da også noget videre komplicerede. Kendsgerninger er dog, at følger man dem på radioen, så afvikles alle QSO’er langt nemmere og uden nogen bliver glemt.

At føre en QSO på et amatørradiobånd, kan i nogen grad være anderledes end som hvis man gjorde det på eks. 27 MHz eller en erhvervsradio. På erhvervsradioerne taler de normalt som i en telefon og der er som regel ikke den store trafik på en gang. På 27 MHz (Walkie Talkie) har man ganske vist i en vis grad, et QSO mønster der minder om den man ville finde på et amatørradiobånd, men alligevel adskiller samtalerne sig i nogen grad fra dem, man finder på eksempelvis 145 MHz.

I forbindelse med formuleringen af kravene til operatørlicenserne, har det været vigtigt både for myndighederne og for EDR, at stationsbetjening/QSO-Teknik og hvad deraf følger, skulle indgå i pensum. Dette har man valgt, netop for at gøre det nemmere for de nye licenser, at komme ind på radioen og forstå hvad/hvordan der tales, men også for nemmere at finde indpas iblandt de nye venner. At vi gennemgår teknikkerne her, skal ikke afholde folk fra at lytte på frekvenserne før man går i luften. Det er altid godt at danne sig et billede af den virkelige verden, inden man begiver sig ud i den. På den måde lærer man også de ’lokale dialekter’ af disse teknikker. Måden hvorpå en QSO afvikles kan varierer forskellige steder i landet/verden.

QSO-Teknik.

Indenfor amatørradioen findes der flere måder at føre en QSO på. De fleste har mødt den mest almindelige, nemlig en simplex QSO. Simplex betyder, at alle deltagere i QSO’en sender og modtager på en og samme frekvens. Dette er blot en af de måder man benytter. Repeater trafik er en anden. Her taler man semi-duplex. Semi-duplex betyder, at man ikke sender/modtager på samme frekvens. Ved semi-duplex er der stadigt kun en station der sender ad gangen, modsat fuld-duplex, hvor begge stationer i QSO’en sender samtidigt på hver sin frekvens. I stoffet til operatørlicensen, beskæftiger vi os med simplex og repeater (semi-duplex) QSO’er.

Ved simplex QSO’er, er det ikke unormalt af parterne udveksler rapporter. Disse rapporter indeholder informationer om signalets styrke og kvalitet. Som vist i tabellen i appendiks 5, så er der tale om en rapport, bestående af RST, Læselighed/Signal/Tone. Tone-rapporten afgives normalt kun ved telegrafi (CW) signaler. Når en station udbeder sig en rapport, bedømmer man det signal man hører og afgiver rapporten. Det er vigtigt her at være helt ærligt, idet der oftest er tale om forsøg, hvor modparten har brug for rapporten til at bedømme de forsøg han foretager. Det kan være antenne-, fødelednings- eller senderforsøg.

Her et eksempel på en rapportgivning.

Her er OZ1CER. Kan nogen give mig en rapport?

OZ1CER, her er OZ3FRT. Du ligger her med R5 og S8. Jeg bor i Næstved midtby.

OZ3FRT, her er OZ1CER. Tak for rapporten min ven. 73 de OZ1CER

OZ1CER vil nu vide, hvordan hans sender/antenne virker i den retning og kan derfor vurdere sit forsøg. Måske snakker de to videre om andet, måske slutter samtalen her. En rapport kan være det eneste man søger og det kan være noget man spørger om, i en almen samtale.

 

Simplex QSO.

En simplex QSO kan opstå på mange forskellige måder. Den består normalt af 2 personer, men man ser ofte at 3 eller flere snakker sammen på en frekvens. I sådanne tilfælde er der tale om en ’ring-QSO’. Uanset om man taler 2 eller flere, så er det vigtigt at man holder tastepauser, hvor frekvensen er fri. Dette sikrer at andre kan bryde ind, hvis de måtte ønske det. I nødstilfælde kan nogen have brug for at afbryde samtalen. Generelt afbryder man ikke en igangværende samtale, medmindre man kan bidrage noget til emnet eller har en anden vigtig meddelelse.

Når man fører en ’ring-QSO’, så er det vigtigt at man udviser hensyn til de svage stationer der deltager og at alle for lov til at komme til orde. Her er tastepauser især vigtige. Ofte skiftes mikrofonen decideret i ring, fra amatør til amatør, men da denne form for afvikling er meget stiv, oplever man også andre former for afvikling. Ved skift fra en amatør til en anden, oplyses kaldesignalerne på begge stationer. Først den station der får tildelt mikrofonen og sidste den, der afgiver den. På den måde ved alle, hvem der opfordres til at føre QSO’en videre.

Repeatertrafik / QSO over repeater.

I forbindelse med den relative korte rækkevidde der er ved høje frekvenser, har man igennem tiderne opført et ganske udbredt repeater netværk i Danmark. Også i andre lande har man repeatere. Disse stationer, er placeret med høje antenner og gode sender/modtagere. På den måde er de i stand til at høre mange stationer og deres kraftige signal kan ligeledes høres af mange. På den måde sikrer man mobil- og håndstationer en god/stor rækkevidde. Rækkevidder på over 40-50 km via repeater er ikke ualmindeligt for håndstationer med blot 2 watt udgangseffekt.

Men netop denne fordel af stor rækkevidde, gør at man skal være speciel opmærksom på den måde man fører en QSO over en repeater. Dels benyttes disse repeatere ofte som opkaldsfrekvens og dels kan mange stationer lytte med på den førte QSO. Det er da også god skik/tone, at hvis alle stationer i en given QSO kan række hinanden, så skifter man til en ledig frekvens og fører en simplex QSO i stedet for at optage repeateren. Dette frigør repeateren til den trafik den er beregnet på.

En repeater sender og modtager på hver sin frekvens. Når en repeater ’åbnes’ starter man senderen, samtidigt med at modtageren lytter videre på en anden frekvens. Modtageren lytter signalerne fra brugerne og retransmitterer signalerne ud på senderen. Stationen åbnes normalt ved udsendelse af en 1750 Hz tone på repeaterens frekvens. Denne tone skal normalt udsendes i ca. 1-1½ sekund. Nogle repeatere arbejder med pilottoner i stedet for 1750 Hz tonen. Her taler man om en meget lavfrekvent tone, der lægges på det udsendte signal og gør, at repeateren holdes åben. Tonen er så lavfrekvent, at man ikke kan høre den med det bare øre og forstyrrer dermed ikke samtalen.

Ved samtale over en repeater, er det særdeles vigtigt, at man holder tale pauser. Især fordi repeaterne bruges til opkald og fordi de rækker vidt omkring og dermed har et stort opland. Nogen repeatere benytter taletidsbegrænsning. Den består i, at ansvarshavende har lagt en given tidsgrænse ind på senderen. Hvis ikke modtageren registrerer en pause i denne tid, vil sendere afbrydes og repeateren skal åbnes på ny. Mange repeatere er udstyret med et ’pause-signal’, som indikerer at de er åbne. Disse pause-signaler bruges også til at nulstille tælleren ved tidsbegrænsningen. Netop fordi det ikke er ens egen sender ens samtalepartner modtager, er rapportgivning over repeateren ikke særligt værdifuld og benyttes derfor heller ikke. Hverken læsbarhed eller signalstyrke kan bruges via repeater.

 

 

Regler for fone QSO / Etablering af forbindelser.

Som vi tidligere har været inde på, så er der nogle ganske simple regler for QSO’er og etablering af samme. De er i virkeligheden ganske elementære og gælder ikke kun for VHF/UHF, men for alle bånd.

    1. Tal tydeligt, langsomt og brug et naturligt sprog
    2. Undgå klicheer/kraftudtryk. Husk man kan ikke se dit ansigtsudtryk!!
    3. Brug korte udsendelser og angiv kaldesignaler ved skift. (mindst hvert 10. minut)
    4. Svar på stillede spørgsmål og husk at give ÆRLIGE rapporter
    5. Brug ikke Q-kode eller andre forkortelser, medmindre der er sprogproblemer

Bruger man disse retningslinier for alle QSO’er, så vil man kunne afvikle de fleste uden problemer og andre vil også kunne forstå de førte QSO’er.

Inden man forsøger at etablere en forbindelse til en anden, lytter man på frekvensen. Dette sikrer at man kender de aktuelle forhold. Hvis man er helt sikker på, at der ikke er en QSO i gang, kan man starte sit eget opkald. Er man i tvivl, spørger man om frekvensen er ledig. Dette kan gøres med ’Dette er OZ3FGT, er frekvensen ledig’ hvis det er på fone og med ’QRL?’, hvis der er tale om CW.

Når man har sikret sig dette, så kan man gå i gang med sit opkald. Her et eksempel :

Åben repeateren. Og send følgende:

Det var OZ3FGT der åbnede repeateren. Er der nogen QRV?

Alternativt:

Det var OZ3FGT der åbnede repeateren. OZ2HJK er du QRV, det er OZ3FGT.

I begge tilfælde slippes tasten og man lytter på eventuelle svar. Hvis OZ2HJK lytter opkaldet, vil han svare og samtalen kan begynde. Hvis ikke og andre svarer, kan samtalen begynde med dem. I begge tilfælde er det god tone, at skifte til en simplex-frekvens, hvis alle stationer kan række hinanden direkte. Dermed frigøres repeateren til andres brug.

Når en QSO afsluttes, siges der normalt ikke farvel, men der benyttes en hilsen der hedder 73. Den indikerer farvel og evt. 88 (betyder kys/knus), hvis man taler med en kvinde. Eks.:

Jeg vil slutte for nu. Tak for en hyggelig QSO. Vi snakkes ved. OZ2HJK, 73 fra OZ3FGT.

 

Herefter lytter man på ny på frekvensen, slukker stationen eller hvad man nu måtte ønske at foretage sig. Da det var OZ3FGT der kaldte op på frekvensen, kan han nu fortsætte og kalde andre. Hvis OZ2HJK skulle blive kaldt, vil det være god skik at skifte frekvens (typisk 25 kHz). Hvis OZ3FGT ikke har nogen indvendinger, kan OZ2HJK også fortsætte en evt. ny QSO på frekvensen.

Specielle opkald / QSO’er.

I forbindelse med særlige lejligheder, åbning af broer, jubilæer og andre ’special events’, kan man opleve opkald, afvikling og afslutning af QSO’er foregår på en speciel måde. Ligeledes kan rapporteringen være anderledes end normalt. I disse tilfælde er det bedst, at gøre sig bekendt med omstændighederne, inden man bare kalder ind på frekvensen. Lyt derfor ekstra på aktiviteten, inden du kalder op.

Contester / Særlig aktivitet.

En af disse særlige events er contester. Dem findes der mange forskellige af. En contest er en art konkurrence, hvor det som regel gælder om at etablere forbindelse med flest mulige stationer. Oftest gælder det om at disse stationer er langt væk. Men det afhænger af den enkelte contest. Fælles for dem alle er, at mange stationer deltager og at alle disse contester gør det sjovere for deltagerne at arbejde med radio. Man sender ofte under spinkle forhold og får dermed rigtigt testet sit udstyr af. Mange af dem foregår i klub-regi og her tjener det også til at højne det sociale sammenhold. Nogle radioamatører går op i disse contester med liv og sjæl, andre deltager i nogen og nogle har ingen interesse i disse contester.

Der findes også diplomer man kan samle. Antallet af diplomer kan ikke fastslås og der kommer hele tiden nye til. Nogle skal man samle ø’er, andre sjældne kaldesignaler og andre bare tale med minimum 10 amatører fra hver provins. Opfindsomheden er stor og den er langtfra udtømt.

De fleste contester / diplomer kræver, at man indsender logbog eller QSL-kort, for at bekræfte at man opfylder betingelserne for diplomet eller bekræfte de opnåede point. QSL-kort taler vi om senere, men logbog er noget man fører over kørte QSO’er. I Danmark er det ikke lovpligtigt at føre log, men det er alligevel ganske godt at gøre det. Dels fordi man så kan følge med i, hvordan man står for forskellige diplomer, dels fordi man kan checke om man har snakket med en given station før og sidst (men ikke mindst), så har man mulighed for at kontrollere om man har været aktiv på radioen på et tidspunkt, hvor en eventuel forstyrrelse har fundet sted. Noget vi allerede har været inde på, i afsnittet om forstyrrelser.

Sådan en logbog indeholder informationer om hvem man har talt med, hvornår (dato / tid), rapport (både afsendt og modtaget), navn på den anden station, hans kaldesignal og QTH og eventuelle yderligere informationer. Desuden noterer man ofte om man har modtaget QSL-kort og om man har afsendt sit. Disse logbøger kan man enten selv fremstille, købe hos forhandlere / EDR Forlag eller man kan føre logbog på sin computer. Der findes et utal af programmer og hvilket et der passer bedst til en selv, er mere et temperamentsspørgsmål end noget andet.

QSL-kort.

Et QSL-kort er et ’postkort’, som man udveksler imellem radioamatører. Kortet bekræfter, som navnet antyder, en QSO imellem 2 stationer. På selve kortet står de informationer man har udvekslet og skrevet i sin logbog og alene derfor er det klogt at føre log. Disse kort kan være utroligt fantasifulde og er mange gange små kunst-værker. Noget der er spændende at have og noget man kan have brug for, for at kunne søge diverse diplomer.

Som det kan ses her, bekræftes en QSO imellem K2JGL/Bill (USA) og OZ5Z/Finn (Danmark). QSO’en har fundet sted d. 17/10/2000 kl. 14.12 UTC. Frekvensen har været 28.400 MHz og der er blevet givet OZ5Z en rapport på R5 / S7.

Ud over dette, er der nogle informationer om K2JGL og hans station og endeligt udbeder han sig et QSL-kort fra OZ5Z.

Efter nogle år ved stationen, kan man snildt have samlet flere 1000 af disse kort og der går sport i det for de fleste, at opnå kontakt med så mange forskellige lande som muligt.

Selv om man med operatørlicensen kun må sende med begrænset effekt, kan man sagtens opnå forbindelser over store afstande og have glæde ved, at samle QSL-kort fra de forbindelser man har haft.

Kaldesignaler.

Alle radioamatører har deres eget, unikke kaldesignal. I nogen lande foregår tildelingen af disse kaldesignaler efter hvilken licens man har, andre steder er det ens bopæl der afgør hvilket kaldesignal man får. I Danmark er det ikke sådan. Hvis man ikke selv fremsætter ønsker om et kaldesignal, får man tildelt et tilfældigt kaldesignal af Telestyrelsen. For nogle få år siden, blev det genindført, at man selv kunne fremsætte ønsker om det kalde-signal man fik tildelt. Såfremt det ønskede kaldesignal er ledigt og intet andet taler imod, så vil man få sit ønske opfyldt og få det kaldesignal man har bedt om.

Et kaldesignal består af 2 dele:

Prefix Suffix

OZ0-9 A – XXX

Prefix er forskelligt fra land til land. Hvert land i verden har fået tildelt sit/sine prefix og intet andet land bruger disse. Alene ud fra disse, kan man identificerer det land, den pågældende man taler med, kommer fra. Der kan godt indgå nummer i disse prefix. Suffix er en kombination af 1-3 bogstaver og det er nummeret og suffix, man i Danmark kan fremsætte sine egne ønsker for. Man skal være opmærksom på, at trods det er internationalt vedtaget at kaldesignaler ser sådan ud, kan man finde eksempler på undtagelser. Hovedreglen er dog som her skitseret. Eksempler på prefixer:

Prefix Land

DL - Tyskland

EA -  Spanien

LA -  Norge

SM - Sverige

Man kan sagtens have mere end et kaldesignal, men det gælder at man klart og entydigt skal identificere sig ved sending. Man oplyser sit kaldesignal ved udsendelsen start og slut. Ved længerevarende udsendelser skal ens kaldesignal udsendes mindst hvert 10. minut. Ofte vil man kunne genkendes på stemmen, men det er vigtigt at oplyse sit kaldesignal for klar og entydig identifikation.

 

IARU – International Amateur Radio Union.

IARU, dannet i Paris I 1925, er organisationen der på verdensplan organiserer radioamatører. Medlemmer er de nationale organisationer og IARU er inddelt i 3 regioner. Region 1 er Europa (inkl. Rusland), Afrika og midtøsten. Region 2 omfatter Nord- og Sydamerika. Region 3 er Asien og Oceanien. IARU blev dannet, fordi man indså at radiosignaler ikke respekterer landegrænser og man derfor blev nødt til at koordinere indsatsen og frekvensbrugen på tværs af landegrænser og kontinenter.

IARU har til hus i ARRL’s (American Radio Relay League – Amerikas Landsforening) lokaler og ARRL afholder også omkostningerne.

IARU har formuleret båndplaner for alle amatørradiobånd. Disse er vejledende brug af frekvenserne og bør overholdes. De forskellige landes teleadministrationer retter sig efter disse, i forbindelse med lokale tilladelsers udstedelser. Disse båndplaner kan ses i appendiks 6. Formålet med disse båndplaner er dels at sikre den mest effektive udnyttelse af de tildelte frekvenser, men også at gøre det nemmere for alle interesse grupper at kommunikere med hinanden, idet man nu internationalt kan koordinere opkaldsfrekvenser og trafikafvikling.

Man kan ikke straffes for ikke at overholde disse båndplaner, men det anses for god skik at gøre det og kan resultere i upopularitet, hvis man ikke respekterer dem.

Træningsopgave:

 

Opgave

Svar

  1. Hvis man fører en simplex QSO. Sender man så på den frekvens man modtager?
  2. A: Nej. Man sender/modtager på forskellige frekvenser

    B: Simplex QSO’er må ikke føres af en D-Licenseret amatør

    C: Nej. Simplex QSO’er skifter konstant frekvens

    D: ja

 
  • Hvis man kalder op på en repeater, må man så fortsætte samtalen der?
  • A. Ja, hvis der kommer flere til

    B: Ja, hvis man ikke kan række hinanden direkte

    C: Nej. Repeateren er en opkaldsfrekvens og ikke andet

    D: Ja, hvis det er sent på dagen

 
  • Er OZ34FGG et lovligt kaldesignal?
  • A: Ja, men manden må ikke tale med andre end danskere

    B: Ja, hvis manden ikke har HF-Licens

    C: Nej. Der er ikke 2 tal i danske kaldesignaler

    D: Nej, fordi OZ ikke er et godkendt prefix

 
  • Som bekræftelse for en QSO, sender amatører ofte…..
  • A: Et QRM kort

    B: Et QSB kort

    C: Et QTH kort

    D: Et QSL kort

 
  • Konkurrerer radioamatører indbyrdes?
  • A: Ja. Der afholdes contester og udbydes en masse forskellige diplomer

    B: Nej. Det er ikke tilladt

    C: Ja. Lokalt i klub-regi, men ellers ikke

    D: Nej. Man har gjort førhen, men ikke mere

 
  • Hvorfor har man lavet/indført båndplaner?
  • A: For at gøre det nemmere for alle parter, samt udnytte frekvenserne mest effektivt

    B: For at genere radioamatørerne

    C: Det er ikke IARU der har lavet dem, men Telestyrelsen

    D: Der findes ingen båndplaner

 
  • Kan flere lande have samme prefix?
  • A: Ja, men det sker sjældent

    B: Ja, men det er kun 3 lande i verden, der har det samme
          prefix

    C: Nej. Prefix er entydigt for et land. Ingen andre lande har det
         samme

    D: Ja. Men det er ikke udnyttet endnu

 

 

 

Træningsopgave:

 

Opgave

Svar

  1. Hvis man fører en simplex QSO. Sender man så på den frekvens man modtager?
  2. A: Nej. Man sender/modtager på forskellige frekvenser

    B: Simplex QSO’er må ikke føres af en D-Licenseret amatør

    C: Nej. Simplex QSO’er skifter konstant frekvens

    D: ja

 

D

  • Hvis man kalder op på en repeater, må man så fortsætte samtalen der?
  • A. Ja, hvis der kommer flere til

    B: Ja, hvis man ikke kan række hinanden direkte

    C: Nej. Repeateren er en opkaldsfrekvens og ikke andet

    D: Ja, hvis det er sent på dagen

 

B

  • Er OZ34FGG et lovligt kaldesignal?
  • A: Ja, men manden må ikke tale med andre end danskere

    B: Ja, hvis manden ikke har HF-Licens

    C: Nej. Der er ikke 2 tal i danske kaldesignaler

    D: Nej, fordi OZ ikke er et godkendt prefix

 

C

  • Som bekræftelse for en QSO, sender amatører ofte…..
  • A: Et QRM kort

    B: Et QSB kort

    C: Et QTH kort

    D: Et QSL kort

 

D

  • Konkurrerer radioamatører indbyrdes?
  • A: Ja. Der afholdes contester og udbydes en masse forskellige diplomer

    B: Nej. Det er ikke tilladt

    C: Ja. Lokalt i klub-regi, men ellers ikke

    D: Nej. Man har gjort førhen, men ikke mere

 

A

  • Hvorfor har man lavet/indført båndplaner?
  • A: For at gøre det nemmere for alle parter, samt udnytte frekvenserne mest effektivt

    B: For at genere radioamatørerne

    C: Det er ikke IARU der har lavet dem, men Telestyrelsen

    D: Der findes ingen båndplaner

 

A

  • Kan flere lande have samme prefix?
  • A: Ja, men det sker sjældent

    B: Ja, men det er kun 3 lande i verden, der har det samme
          prefix

    C: Nej. Prefix er entydigt for et land. Ingen andre lande har det
         samme

    D: Ja. Men det er ikke udnyttet endnu

 

C

 

Opgavesæt 6:

 

Opgave

Svar

  1. Må en D-Licenseret amatør benytte repeatere?
  2. A: Nej. Kun licenskategorierne A & C må bruge dem

    B: Nej. Kun licenskategorien B må bruge dem

    C: Ja, men kun i weekenden

    D: Ja

 
  • QRV betyder?
  • A: Jeg er klar

    B: Min position er….

    C: Jeg har forstyrrelser

    D: Stands dine udsendelser

 
  • OSCAR ZULU 3 ZULU INDIA HOTEL betyder?
  • A: OZ4ZIH

    B: OZ3SIH

    C: OZ3ZIH

    D: OZ3SYH

 
  • Skal man kunne måle transistorer som operatørlicenseret?
  • A: Ja

    B: Nej

    C: Nej, kun hvis man vil køre CW

    D: Nej, kun hvis man vil bygge udstyr selv

 
  • Hvad er QSL-kort?
  • A: Et postkort man sender hjem fra ferie

    B: Et kort der bekræfter en forbindelse

    C: Et kort over min by

    D: Et kort der beskriver min antenne

 
  • Er det lovpligtigt at føre logbog?
  • A: Ja, men kun på HF

    B: Ja, men kun over udenlandske forbindelser

    C: Ja, men kun over simplex forbindelser

    D: Nej

 
  • Kan VHF/UHF signaler reflekteres?
  • A: Nej

    B: Ja, hvis man bruger høj effekt

    C: Ja under særlige omstændigheder

    D: Nej. Ikke på vores breddegrader

 

 

 

 

 

Opgave

Svar

  • Hvem skal betale ved forstyrrelser?
  • A: Det skal Telestyrelsen

    B: Ingen. Forstyrrelser skal ikke udbedres

    C: Det skal radioamatøren

    D: Det skal firmaet der har solgt radioen

 
  • Enheden strøm måles i?
  • A: Hertz

    B: Volt

    C: Ampere

    D: Ohm

 
  • Må en D-Licenseret radioamatør deltage I contester?
  • A: Nej, da sendeeffekten normalt er højere end de 50 watt

    B: Nej, fordi der normalt sendes på SSB/CW

    C: Nej, fordi der skal tales med udlandet

    D: Ja, når blot der overholdes licensbestemmelserne

 
  • Hvilke spændingsområder bør et multimeter indeholde?
  • A: 10-500 volt

    B: -10 – 250 volt

    C: 0-1000 volt

    D: 24 – 500 volt

 
  • Findes der regler for etableringen og gennemføringen af en QSO?
  • A: Ja. QSO-Teknik er god skik at benytte og rette sig efter
          nogle få, men gode regler

    B: Nej

    C: Ja, men kun for contester

    D: Ja, men ikke for D-Licenserede radioamatører

 
  • Hvilken spænding benyttes normalt til det udstyr en D-Licenseret bruger?
  • A: Vekselspænding

    B: Jævnspænding

    C: Uden betydning

    D: Ingen spænding behøves

 
  • Hvordan opbygges kaldesignaler internationalt (og i Danmark)
  • A: Ingen generelle regler

    B: Prefix, Lande kending, suffix

    C: Prefix, suffix

    D: 2 bogstaver + suffix

 
  • Er det lovpligtigt at overholde IARU båndplaner?
  • A: Ja

    B: Ja, hvis man sender på HF

    C: Nej, men det er god skik at overholde dem.

    D: Nej. Faktisk bør man ikke give dem yderligere
         opmærksomhed

 



Lovgivning (Dansk & Internationalt)

 

Som licenseret radioamatør er man underlagt en masse love, cirkulærer og resolutioner. Disse kan være udstedt af ITU (Internationalt Telecommunication Union), CEPT eller de nationale instanser. Alle har på en eller anden måde indflydelse på, hvad man må og frem for alt, hvad man ikke må.

Som D-Licenseret radioamatør har man pligt til at sætte sig ind i disse regler, bekendtgørelser og cirkulære, så det skal vi kigge på her. Lad os starte med de internationale der kan have interesse.

ITU Resolution 640.

ITU har sammensat en del resolutioner indenfor radiokommunikation, men en af dem, Res. 640, er interessant for os. Den beskriver hvilke tanker og siden hen hvilke beslutninger man har gjort sig, med hensyn til amatørradio og naturkatastrofer.

Man har besluttet, at da amatørradiotjenesten er meget udbredt og derfor ’råder’ over et stort netværk af stationer, ville det være naturligt at drage dem ind i redningsarbejdet i forbindelse med naturkatastrofer. De frekvenser der er tildelt amatørradiotjenesten, vil blive inddraget og stationer, der normalt ikke er licenseret til disse bånd, vil kunne arbejde på frekvenserne under katastrofen. Mandskab og udstyr vil kunne udkommanderes, dog kun så længe katastrofen varer og efter dens ophør / afvikling, vil det hele returnere til normale forhold og stationer der under katastrofens varighed har sendt på amatørradiobåndende uden licens, vil igen forsvinde.

Det Internationale Radioreglement Artikel 32.

Her beskrives det grundlæggende for amatørradio. Hvilke basale ting de enkelt administrationer, i Danmark Telestyrelsen, skal sikre sig og hvilke regler man internationalt er nødt til at henholde sig til. Bl.a. at man ikke må tale med radioamatører i et land, såfremt det pågældende land ikke har en lovlig amatørradiotjeneste og altså har forbudt amatørradio. Ligeledes er der i netop dette reglement, denne artikel, indlagt den regel der gør, at det stadigt er nødvendigt med aflæggelse af CW prøve for, at kunne blive aktiv på frekvenser under 30 MHz. Der beskrives nemlig, at der skal aflægges prøve i CW under alle omstændigheder, men at nationale administrationer kan abstrahere fra denne regel, ved udstedelser af tilladelser til frekvenser over 30 MHz

CEPT T/R 61-01 & T/R 61-02

Disse to dokumenter, beskriver en harmoniseret eksaminering og dermed også licensering af radioamatører, indenfor de lande der har tiltrådt CEPT. Man arbejder i den forbindelse med 2 CEPT kategorier og er man udstyret med en af disse, kan man kortvarigt benytte amatørradioudstyr i de pågældende lande, uden før at have søgt om tilladelse.

CEPT Kategori 1 Adgang til alle Amatørradiobånd

CEPT Kategori 2 Adgang til alle Amatørradiobånd fra 50 MHz og opefter.

 

Man er naturligvis underlagt de nationale bestemmelser og skal sætte sig ind i dem, inden man påbegynder sending. 
Som dansk D-Licenseret radioamatør, har man ikke opnået en licens i nogen af de ovennævnte CEPT kategorier og man vil ikke kunne benytte sin licens til at arbejde med amatørradio uden for landets grænser. 
Der er tale om en ren national licens. CEPT licenser, gør det også lettere at søge/få udenlandske licenser af permanent art, idet hele eksamineringen er harmoniseret og det derfor er uden betydning, om man har bestået i et land eller et andet.

Dansk lovgivning.

I Danmark er det Telestyrelsen der udsteder licenser og formulerer de love, bekendtgørelser og cirkulærer vi skal rette os efter. I forhold til amatørradiotjenesten er der 2 bekendtgørelser der er vigtige, foruden de ovennævnte internationale.

Det drejer sig om selve bekendtgørelsen for oprettelse, ibrugtagning og anvendelsen af amatørradioanlæg og bekendtgørelsen om prøver indenfor amatørradiotjenesten. Den første er den egentlige lov og det er vigtigt at alle licenserede radioamatører kender denne. Ikke alene vil man til prøven kunne få stillet spørgsmål, men også generelt er det vigtigt at kende det lovgrundlag der er for ens hobby.

I bekendtgørelsen afgrænses de rettigheder den enkelte har. Hvilke amatørbånd de forskellige kategorier giver adgang til, samt naturligvis med hvilke effekter. Der beskrives hvilke spektralbredder der er gældende og naturligvis også hvilke sanktionsmuligheder myndighederne har, såfremt en eller flere paragraffer overtrædes. Nogen straffes med bøde, andre med inddragelse af licensen.

Specielt vigtigt for operatørlicensen, er der specielt en paragraf, som pålægger brugen af CE godkendt udstyr, der er vigtigt. Andre amatører har ret til at benytte hjemmebygget/ombygget udstyr, men da D-licensen ikke kræver nogen teknisk viden, har man valgt ikke at give samme rettigheder til operatørlicenserede radioamatører. 
Man må altså kun benytte kommercielt fremstillet udstyr.

Foruden dette, er naturligvis oversigten over bånd og effekter vigtigt. Men her er den nu ret simpel for operatørlicenserede amatører, idet kun 144-146 / 432-438 / 1240-1300 MHz er tilladt og alle 3 bånd med samme effekt på 50 watt. Anderledes forholder det sig for eksempelvis A-Licenserede, hvor effekterne er forskellige henover de forskellige bånd.

Foruden dette, gælder bekendtgørelsen om prøver, som beskriver hvilke prøver den enkelte skal bestå, samt pensum for samme. Der beskrives gyldigheden for disse prøver og hvilke certifikater, Telestyrelsen vil godkende som basis for udstedelsen af en tilladelse.

Begge disse bekendtgørelser er vigtige og man skal regne med, at kunne blive stillet overfor spørgsmål omkring disse paragraffer. At gengive hele deres ordlyd her i dette materiale, ville sprænge rammerne, men spørg din lærer eller henvend dig direkte til Telestyrelsen, hvis du studerer alene. Så vil du kunne få udleveret et cirkulære, så du kan læse om de regler der findes.

 

 

Træningsopgave:

 

Opgave

Svar

  1. Er man underlagt lovgivning som D-Licenseret radioamatør?
  2. A: Nej. Kun nogle få retningslinier

    B: Ja, men kun danske love.

    C: Ja. Men kun en lov. At jeg ikke må sende mere en 50 watt

    D: Ja, både dansk og internationalt

 
  • Må jeg bruge min operatørlicens i udlandet?
  • A: Ja, efter særskilt ansøgning

    B: Ja, men jeg må kun bruge 144-146 Mhz

    C: Nej, den er udelukkende dansk

    D: Ja, da det er en CEPT licens

 
  • Hvorfor har man indført CEPT kategorierne?
  • A: CEPT findes ikke.

    B: For at harmonisere kravene og sikre ens krav. Det gør det nemmere internationalt

    C: For at gøre EU glad

    D: Fordi man så bedre kan straffe folk der har CEPT kategori 3

 
  • Har man specielle opgaver under en naturkatastrofe?
  • A: Nej

    B: Ja

    C: Nej, men frekvenserne, udstyret og operatørerne kan inddrages i redningsarbejdet

    D: Ja. Man skal udføre politiradio arbejde.

 
  • Kan man straffes med bøde som radioamatør?
  • A: Nej

    B: Ja, hvis man glemmer at betale sin licensafgift

    C: Ja, hvis man overtræder nogle af bekendtgørelsens paragraffer

    D: Nej. Kun hvis man ikke kender ITU Resolution 640

 
  • Kan man få inddraget sin licens igen?
  • A: Nej. Aldrig

    B: Nej, kun hvis man rejser til udlandet i mere end 3 måneder

    C: Ja, hvis man bruger repeaterne for meget

    D: Ja. Overtrædelse af nogle af bekendtgørelsens paragraffer, medfører inddragelse

 
  • Må man tale med radioamatører i alle lande i verden?
  • A: Nej. I nogle lande er amatørradio ikke tilladt.

    B: Nej. Kun med en A-licens er det tilladt

    C: Nej. Kun med A & C-licens er det tilladt

    D: Ja

 

 

Træningsopgave:

 

Opgave

Svar

  1. Er man underlagt lovgivning som D-Licenseret radioamatør?
  2. A: Nej. Kun nogle få retningslinier

    B: Ja, men kun danske love.

    C: Ja. Men kun en lov. At jeg ikke må sende mere en 50 watt

    D: Ja, både dansk og internationalt

 

D

  • Må jeg bruge min operatørlicens i udlandet?
  • A: Ja, efter særskilt ansøgning

    B: Ja, men jeg må kun bruge 144-146 Mhz

    C: Nej, den er udelukkende dansk

    D: Ja, da det er en CEPT licens

 

C

  • Hvorfor har man indført CEPT kategorierne?
  • A: CEPT findes ikke.

    B: For at harmonisere og sikre ens krav. Det gør det nemmere internationalt

    C: For at gøre EU glad

    D: Fordi man så bedre kan straffe folk der har CEPT kategori 3

 

B

  • Har man specielle opgaver under en naturkatastrofe?
  • A: Nej

    B: Ja

    C: Nej, men frekvenserne, udstyret og operatørerne kan inddrages i redningsarbejdet

    D: Ja. Man skal udføre politiradio arbejde.

 

C

  • Kan man straffes med bøde som radioamatør?
  • A: Nej

    B: Ja, hvis man glemmer at betale sin licensafgift

    C: Ja, hvis man overtræder nogle af bekendtgørelsens paragraffer

    D: Nej. Kun hvis man ikke kender ITU Resolution 640

 

C

  • Kan man få inddraget sin licens igen?
  • A: Nej. Aldrig

    B: Nej, kun hvis man rejser til udlandet i mere end 3 måneder

    C: Ja, hvis man bruger repeaterne for meget

    D: Ja. Overtrædelse af nogle af bekendtgørelsens paragraffer, medfører inddragelse

 

D

  • Må man tale med radioamatører i alle lande i verden?
  • A: Nej. I nogle lande er amatørradio ikke tilladt.

    B: Nej. Kun med en A-licens er det tilladt

    C: Nej. Kun med A & C-licens er det tilladt

    D: Ja

 

A

 

 

Opgavesæt 7:

 

Opgave

Svar

  1. Er D-licensen en CEPT licens?
  2. A: Ja. Kategori 1

    B: Ja. Kategori 2

    C: Ja. Kategori 3

    D: Nej

 
  • Modstand måles i?
  • A: Watt

    B: Ohm

    C: Volt

    D: Ampere

 
  • Må man benytte en repeater til almindelig samtale?
  • A: Ja, men kun inden kl. 12

    B: Ja, men kun hvis man er mere en 3

    C: Nej

    D: Ja, hvis ikke alle kan række hinanden

 
  • Hvis man bliver spurgt om man vil QSY, hvad betyder det så?
  • A: Om man vil købe en station

    B: Om man vil mødes

    C: Om man vil skifte frekvens

    D: Om man vil sænke effekten

 
  • Må man udsende musik på sin amatørradio?
  • A: Ja. Bare ikke moderne musik

    B: Nej. Det er ikke tilladt at udsende musik og underholdning

    C: Ja, men ikke på andet en FM

    D: Ja, når bare det ikke er stereo

 
  • Hvilket instrument benytter man til at måle frekvens?
  • A: Et multimeter

    B: Et VSWR meter

    C: En frekvenstæller

    D: Et gitterdykmeter

 
  • Rapporten R5 / S7 betyder det?
  • A: Signalet læses dårligt og er ret svagt

    B: Signalet læses helt uden besvær, ret kraftigt signal

    C: Signalet læses nogenlunde og er svagt

    B: Signalet læses dårligt, men er ret kraftigt

 

 

 

Opgave

Svar

  • Er rapportgivning og opkald altid de samme?
  • A: Ja

    B: Nej. Særlige events kan betyde, at rapportgivning og
        opkald kan variere

    C: Nej. På VHF er opkaldene anderledes

    D: Nej. På SSB benytter man specielle regler

 
  • En impedans på 73 ohm finder man i hvilken antenne?
  • A: I en GP antenne

    B: I en retningsantenne

    C: I en dipolantenne

    D: I en isotropisk antenne

 
  • Hvad betyder det at åbne en repeater?
  • A: At man åbner den for reparation

    B: At man sender til dens modtager

    C: At man starter dens sender, så den er klar til brug

    D: At man stopper dens sender.

 
  • Sender man på samme frekvens som man modtager, ved en simplex QSO?
  • A: Ja

    B: Nej. Kun på UHF

    C: Nej. Ikke ved SSB

    D: Nej. Ikke ved CW

 
  • I hvilke forstyrrelses situationer benytter man HF-Filtre?
  • A: Ved indstråling via antennestikket

    B: Ved forstyrrelser af andre amatørradiostationer

    C: Ved direkte indstråling

    D: HF-Filtre kan slet ikke bruges til forstyrrelsesafhjælpning

 
  • Hvad betyder QRS?
  • A: Hvordan er forståeligheden af mit signal?

                        B: Generes du af atmosfærisk støj

                        C: Er du klar?

                        D: Skal jeg sende langsommere?

 
  • Hvilke af nedenstående amatørbånd må man ikke benytte som D-Licenseret?
  • A: 1240-1300 MHz

    B: 144-146 MHz

    C: 50-52 MHz

    D: 432-438 MHz

 
  • Påvirker international lov D-licensen?
  • A: Nej. D-licensen er en national licens og underlægges ikke
         international lov

    B: Ja

    C: Nej, da der ikke må køre HF

    D: Nej. International lov træder først i kraft ved effekter over
         100 watt

 

 

Appendiks

 

1) Det fonetiske alfabet.

A = Alfa

B = Bravo

C = Charlie

D = Delta

E = Echo

F = Foxtrot

G = Golf

H = Hotel

I = India

J = Juliet

K = Kilo

L = Lima

M = Mike

N = November

O = Oscar

P = Papa

Q = Quebec

R = Romeo

S = Sierra

T = Tango

U = Uniform

V = Viktor

W = Whisky

X = X-ray

Y = Yankee

Z = Zulu

Danske bogstaver (Udenfor pensum)

Æ = Ægir

Ø = Ødis

Å = Åse

 

2) Q-koder.

Kode

Spørgsmål

Svar eller oplysning

QRK

Hvorledes er forståeligheden af mine signaler?

Forståeligheden af dine signaler er

QRM

Forstyrres mine udsendelser?

Din udsendelse forstyrres med….

QRN

Generes du af atmosfærisk støj?

Jeg generes af atmosfærisk støj

QRO

Skal jeg forøge effekten?

Forøg din sendeeffekt

QRP

Skal jeg nedsætte min sendeeffekt?

Nedsæt din sendeeffekt

QRS

Skal jeg sende langsommere?

Send langsommere

QRT

Skal jeg standse sending?

Stands sending

QRV

Er du klar?

Jeg er klar

QRX

Hvornår kalder du igen?

Jeg kalder igen … kl… på … KHz (eller MHz)

QRZ

Hvem kalder mig?

Du kaldes af ….

QSB

Varierer styrken af mine signaler?

Styrken af dine signaler varierer

QSL

Kan du give mig kvittering (bekræftelse)?

Jeg giver dig kvittering (Jeg bekræfter)

QSO

Kan du korrespondere direkte med …?

Jeg (kan) korrespondere(r) direkte med …

QSY

Skal jeg skifte til en anden frekvens?

Skift til en anden frekvens

QTH

Hvad er din position? (længde- / Breddegrad)

Min position er …. (længde- / breddegrad)

 

3) Operationelle forkortelser og deres brug.

Forkortelse Betyder

 

AR = Slut på transmission

BK = Break in, bryde

CQ = Opkald til alle (Seek You)

CW = Telegrafi

DE = Bruges som adskillelse af kaldesignalet på den opkaldte

Og den kaldende station. (Her er).

Eks. : OZ1XXX De OZ2XXX

K = Kom, opfordring til sending

MSG = Meddelelse, melding

PSE = Please

R = Roger – "Modtaget, forstået"

RST = Læsbarhed, signalstyrke-, tonerapport

RX = Modtager

TX = Sender

UR = Din (Your)

VA = Arbejdets ophør (Telegrafi QSO)

 

4) Nødsignaler / Nødtrafik

Nødsignal telegrafi (CW) : *** === *** (SOS)

Nødsignal telefoni : MAYDAY

 

ITU Resolution 640 (Det internationale radioreglement)

Her beskrives hvorledes de til amatørradiotjenesten tildelte frekvenser

Inddrages, i tilfælde af krig og krisesituationer, her iblandt også ved naturkatastrofer.

 

International brug af amatør-radiostation i tilfælde af naturkatastrofer.

Enhver amatørfrekvens vil i tilfælde af naturkatastrofer, blive inddraget

I beredskabet og kan ikke påregnes at være primært til amatørradio udsendelser. En radioamatør og hans station, vil også kunne blive pålagt at fungere som sendestation til de tjenester der hjælper i beredskabet i forbindelse med naturkatastrofen.

5) Rapportgivning / RST

 

R

Læselighed

S

Signalstyrke

T

Tone

R1

Ulæselig

S1

Signalet kan næsten ikke høres

T1

Meget urent, hvæsende

R2

Nærmest ulæselig

S2

Meget svage signaler

T2

Meget urent, helt uden tone

R3

Læses med nogen besvær

S3

Svage signaler

T3

Urent med antydning af tone

R4

Læses næsten uden besvær

S4

Nogenlunde god styrke

T4

Ret urent, antydning af tone

R5

Læses helt uden besvær

S5

Ret god styrke

T5

Signal med kraftig netbrum

   

S6

God styrke

T6

Nogenlunde signal, kraftig brum

   

S7

Ret kraftige signaler

T7

Temmelig rent, tydelig brum

   

S8

Kraftige signaler

T8

Rent signal, antydning af brum

   

S9

Meget stærke signaler

T9

Absolut rent signal

 

 

6) Båndplaner VHF / UHF

 

144-146 MHz

 

Frekvens

Anvendelse

144.000 –144.150

Telegrafi (CW)

144.000 – 144.035, Moon Bounce CW

144.050, Aktivitets center CW

144.100, Meteor scatter CW

144.140, FAI aktivitet CW

144.150 – 144.400

SSB & CW

144.160, FAI aktivitet SSB

144.200, Meteor scatter SSB

144.300, SSB opkaldsfrekvens

144.390, Meteor scatter SSB reference

144.400 – 144.490

Beacons

144.500 – 144.800

All Mode

144.500, SSTV opkaldsfrekvens

144.600, RTTY opkaldsfrekvens

144.625 – 144.675, Packet Radio

144.700, FAX opkaldsfrekvens

144.750, ATV opkaldsfrekvens / Talkback

144.800 – 144.990

Digital Kommunikation

145.000 – 145.187.5

FM Repeater Input RV48 - RV63

145.200 – 145.587.5

FM Simplex V16 – V47 (12.5 kHz spacing)

145.300, RTTY local opkaldsfrekvens (V24)

145.400, HF DX Infor kanal Danmark (V32)

145.500, FM opkaldsfrekvens (V40)

145.600 – 145.787.5

FM Repeater Output RV48 – RV 63

145.800 – 146.000

Satellit Frekvens

 

432-438 MHz

 

Frekvens

Anvendelse

432.000 – 432.150

Telegrafi (CW)

432.000 – 432.025, Moon Bounce

432.050, CW opkaldsfrekvens

432.150 – 432.500

SSB & CW

432.200, SSB opkaldsfrekvens

432.500 – 432.600

Linear Transponder Input

432.500, SSTV opkaldsfrekvens (Smalbånd)

432.600, RTTY opkaldsfrekvens (FSK/PSK)

432.600 – 432.800

Linear Transponder Output

432.700, FAX opkaldsfrekvens (FSK)

432.700 - 432.775, Digital kommunikation (Forward packet)

432.800 – 432.990

Beacons

433.000 – 433.375

FM Repeater Input RU368 - RU398 (25 kHz spacing)

433.400 – 433.600

FM Simplex (25 kHz spacing ) SU16-24

433.400, SSTV opkaldsfrekvens (FM/AFSK)

433.500, FM opkaldsfrekvens

433.600, RTTY opkaldsfrekvens (FM/AFSK)

433.600 – 434.575

All Mode

433.625 – 433.775, Packet Radio

434.450 – 434.575, Digital kommunikation (Forward Packet)

434.600 – 434.975

FM Repeater Output RU368 – RU398

435.000 – 438.000

Satellit Frekvens

1240 – 1300 MHz

 

Frekvens

Anvendelse

1240.000 – 1243.250

Digital kommunikation ( 1240.000-1241.000 Packet Radio Forward)

1243.250 – 1260.000

ATV

1260.000 – 1270.000

Satellit Frekvens

1270.000 – 1272.000

All Mode

1272.000 – 1291.000

ATV

1291.000 – 1291.475

FM Repeater Input RM0 - RM19 (25 kHz spacing)

1291.500 – 1296.000

All Mode

1296.000 – 1296.150

Telegrafi (CW)

1296.000 – 1296.025, Moon Bounce

1296.150 – 1296.800

SSB & CW

1296.200, Aktivitetscenter SSB/CW

1296.400 – 1296.600 Linear Transponder Input

1296.500, Aktivitetscenter SSTV

1296.600 – 1296.800, Linear Transponder Output

1296.600, Aktivitetscenter RTTY

1296.700, Aktivitetscenter FAX

1296.800 – 1296.990

Beacons

1297.000 – 1297.500

FM Repeater Output RM0 – RM19 (25 kHz spacing)

1297.500 – 1298.000

FM Simplex SM20 – SM39 (25 kHz spacing)

1298.000 – 1300.000

All Mode

1298.500 – 1299.000, Digital kommunikation

1299.000 – 1300.000, Packet Radio Forward



7) Eksempler på en fone QSO’er

    1. CQ CQ CQ fra OZ1CER, OSCAR ZULU 1 CHARLIE ECHO ROMEO
    2. Kalder CQ og skifter og lytter

    3. OZ1CER, OZ1CER, det er OZ3FRT, OSCAR ZULU 1 FOXTROT ROMEO TANGO
    4. Der kalder og skifter og lytter

    5. OZ3FRT, her er OZ1CER. Godmorgen og tak fordi du svarede. Jeg hører dig med
    6. R5 og S(, helt uden QRM og din modulation lyder upåklageligt. Mit navn er Peter

      Og min QTH er Vejle. Hvordan hører du mig? OZ3FRT, det er OZ1CER, skifter

    7. OZ1CER, her er OZ3FRT. Godmorgen Peter og tak for rapporten. Det hele er modtaget

Fint her. Din rapport er 5 og 9. Mit navn er Søren og jeg bor i Kolding. Stationen her er

En kommerciel station og jeg kører med 25 watt output til antennen. Det er en hjemme-

Lavet GP, som sidder et par meter over taget. Vejret her er flot. Hvordan er vejret i Vejle?

QSO’en kan fortsætte i det uendelige. Peter vil sikkert fortælle om sit udstyr og vejret. Anden information vil blive udvekslet. Så længe cirkulæret overholdes, kan de tale om stort set alt.

 

 

8) Eksempel på en Logbog

Se fig. xx


 SLUT på siden.

<<  Tilbage til forsiden